Landmand: Jeg er klar til at dyrke insekter

Hvis det var op til Ulrik Møller selv, så fyldte han sine tomme stalde op med orme allerede i morgen.

»Havde jeg to eller tre mio. kr. til rådighed, og afsætningsmulighederne var til stede, så ville jeg ikke tøve med at investere dem i at producere melorme. Der er så mange positive perspektiver i ormeproduktion, at jeg kun kan se, at det kan blive en succes.«

»Så jo, jeg er klar til at dyrke melorme eller andre insekter,” siger gårdejer Ulrik Møller, Helsinge.

Foreløbig nøjes han med at glæde sig over, at han er en af de tre landmænd, der er med i et forsøg med produktion af melorme i tomme staldbygninger.

For tre uger siden modtog han et stativ og seks plastbakker med melorme fra Teknologisk Institut. Indtil i går stod stativet og ormekasserne i et lunt hjørne i gårdens kostald, der har stået tom siden køerne blev sat ud i 1998.

”Jeg har 1.300 kvadratmeter ko- og svinestalde, der står tomme. Bygningerne er i forskellig stand, men med knofedt og en betonblander kan jeg forholdsvis hurtigt gøre dem klar til en pæn stor ormeproduktion,” siger Ulrik Møller.

Men først skal indholdet af Ulriks seks ormekasser analyseres. Og det samme skal indholdet af de to andre landmænds ormekasser.

Hvor meget har ormene spist? Hvor meget er de vokset? Og ikke mindst skal det analyseres, hvor meget protein ormene indeholder og proteinets kvalitet.

For ormenes produktion af protein er alfa og omega. Det er den, der kan sælges som dyrefoder og menneskeføde.

Hos Ulrik har ormene stået ved 15 grader. Hos andre landmænd har de stået ved 20 og 25 graders varme. Væksten afhænger især af temperaturen og luftfugtigheden.

»Den optimale temperatur for larverne er cirka 25-26 grader. Men det er yderst interessant at se, hvor godt larverne vokser ved lavere temperaturer, da mange tomme uisolerede landbrugsbygninger ikke umiddelbart egner sig til opvarmning,« forklarer Ulrik Møller.

Let at passe ormene

Han ser mange fordele i at producere insektprotein. Specielt hæfter han sig ved, at produktionen ikke lugter, at foderet er spildprodukter fra fødevareproduktion, og at insektproteinet kan erstatte protein fra fisk og soja, der skal transporteres langsvejs fra.

”For mig vil det være helt ideelt, hvis jeg kan producere værdifuld animalsk protein i mine tomme bygninger og køre det ned ad markvejen til en lokal svine- eller fjerkræproducent i stedet for at man skal fange fisken i Nordsøen og lave fiskemel eller købe soja, der er dyrket 10.000 km fra der, hvor det skal bruges,” siger Ulrik Møller.

I de tre uger han har dyrket melormene, har pasningen bestået i at holde øje med temperaturen, og give dem gulerødder hver tredje dag.

”Det er ret enkelt. Man skal ikke stå op midt om natten for at hjælpe med en faring, der driller, eller en ko der skal kælve. Melormene passer stort sig selv,” siger Ulrik Møller.