Henning B. Larsen går til Miljøklagenævnet efter nej til byggeri, der vil nedsætte ammoniakemissionen fra 5-7 kg til 3-5 kg.
32-årige Henning B. Larsens landmandsliv på Ny Amtoftgaard på halvøen Hannæs har indtil videre kurs mod afvikling. Og det på grund af et § 3-område på en halv hektar, en flere meter høj og meget stejl vestvendt skrænt mod Arup Vejle.
Skrænten bærer betegnelsen surt overdrev, og den er skyld i, at Henning B. Larsen ikke må udvide sin svinebedrift.
Med nu-driften belastes overdrevet med fem til syv kg N pr. hektar, og det må han gerne fortsætte med de næste mange år. Hvis han derimod udvider med forsuringsanlæg på hele anlægget, som det er planen, vil belastningen falde til tre til fem kg.
Det må han ikke, siger Thisted Kommunes naturafdeling, der blandt andet har fundet de særligt følsomme planter, djævelsbid, almindelig mælkeurt og tormentil, på skrænten.
"Jeg føler, der er sat punktum for udvikling af mit landbrug, som bærer 300 års historie, og hvor vi gennem generationer har prøvet at tilpasse os og kigge fremad," siger Henning B. Larsen, der har tænkt sig at påklage afgørelsen til Miljøklagenævnet.
Henning B. Larsen og hans ligeledes landmandsuddannede kone, Jeanne, fik i 2005 lov til at bygge et helt nyt anlæg til 600 søer på barmark, netop for at fremtidssikre bedriften.
Byggeriet blev i første fase specielt indrettet til en senere fordobling af produktionen, og når ammoniaktabet selv med 1.200 søer og salg af smågrise kunne holdes under det nuværende niveau, forudså parret ikke problemer.
Jeanne forklarer, at parret måske selv har medvirket til at fremelske de sjældne planter. I miljøtilladelsen fra 2005 indgår uden nærmere definition, at græsset på skrænten skal holdes nede. Det bliver den særdeles grundigt med intensiv afgræsning ved hjælp af en halv snes islænderheste. De fjerner kvælstof, de bider i bund og er særligt velegnede til naturpleje og holder dermed den stejle skrænt fri for tjørnekrat og græsser, og de sjældne planter trives som aldrig før, selv med den nuværende belastning, som parret vil reducere yderligere.
Burde klappe i hænderne
"Der er noget galt, når man både kan gøre noget godt for naturen og skabe værdier og merbeskæftigelse, men ikke få lov," siger Jeanne, der tænker på, at det ikke kun rammer familien på den udflyttede Ny Amtoftgård, men hundredvis af familier.
"Kommunen burde sige: Skynd jer at bygge, og selv Danmarks Naturfredningsforening ville klappe i hænderne, hvis den over 35 år regnede på, hvor meget udledning vi ville spare naturen for, hvis vi byggede," siger Jeanne med et smil.
"Går der to år, før vi eventuelt får ret i vores klage til Miljøklagenævnet, giver det problemer, for der vil blive syv-otte års forskel på inventaret og vi skal forfra med finansieringen," siger Jeanne. Og helt galt går det, hvis de ender med at få et ja, og de på grund af udsættelsen af byggeriet skal ind under de nye ammoniakregler.
Den regulering får uanede konsekvenser for mange landmænd, mener Henning B. Larsen. Den vil betyde, at han selv i sit nye projekt kan få tilladelse til en ammoniakemission på ét kg, og det kan umuligt praktiseres, mener han.
Kommunens biologer har nemlig vurderet, at overdrevet kan tåle 10 kg, og det naturlige nedfald, den såkaldte baggrundsbelastning, er allerede beregnet til 10,7 kg.
Dyrt for samfundet
"Jeg kan ikke se noget positivt i Grøn Vækst, og slet ikke vækst. Som formand for den lokale venstrevælgerforening har jeg problemer med vore venstre-politikere. Bliver de ved at trække deres reguleringer ned over hovedet på os uden at se på konsekvenserne, så tror jeg ikke, jeg kan blive ved med at være blandt Venstres medlemmer," siger Henning B. Jensen.
"Bedrifterne låses fast, når de ikke kan udvikles, og jordpriserne vil falde til det halve, alene på Hannæs kan jeg nævne de første tre-fire, der inden for de næste år bare flytter eller lukker. Det bliver dyrt for samfundet," tilføjer Henning B. Larsen, der i forvejen er mållås over, at kommunen har spurgt, om han ikke bare kunne lægge sin bedrift et andet sted.
"Jeg er 10. generation på Amtoft og har ligesom flere af mine forfædre flyttet gården ud fra landsbyen for at få albuerum, ja, så sent som i 2005. Ja, jeg kan udvikle østpå, og har da også interesser i det dansk/norske svineprojekt i Kaliningrad, men det er her, vi har base, og her vi gerne vil have lov til at udfolde os i samspil med naturen," siger Henning B. Larsen.
