Landmand om minivådområde: »Det er jo bare en lille sø«

Peter Kjeldsen er en af de første med et færdigt minivådområde. Han opfordrer alle landmænd til at undersøge mulighederne og håber, at børnesygdommene hos myndighederne er overstået.

Landbruget fik masser af tæsk sidste weekend.

En skarptvinklet artikel i Berlingske om kvælstofindsatsen med minivådområder fik det faste hold af kritikere på banen for at tale om landbrugets ansvarsløshed og om, at man ikke kan lave frivillige aftaler med erhvervet.

De såkaldt ’kollektive virkemidler’, som landmændene skulle sætte i værk, har kun reduceret kvælstofudledningen i 2018 med 12 ton kvælstof i forhold til en målsætning om 1.450 ton i vandplanerne fra 2016, lød det dramatiske budskab.

At rammerne fra staten og sagsbehandlingen i kommunerne ikke har været på plads, så minivådområderne kan realiseres, er blot to af de mange nuancer, som druknede både hos Berlingske og mange af de forargede politikere.

En af de landmænd, der i hvert fald ikke kan skydes på, er Peter Kjeldsen fra Haslund syd for Randers. Han er blandt de første, der har søgt om godkendelse og har nu realiseret et minivådområde på 0,8 ha.

»Både miljø- og naturmæssigt giver det rigtig meget mening for alle, at vi får etableret masser af den slags anlæg. Vi skal sikre, at vi fremover har noget kvælstof at arbejde med i landbruget, og samtidig gør det jo også noget godt for naturen. Derfor var jeg også med fra begyndelsen, da muligheden kom«, fortæller Peter Kjeldsen, som ud over 140 ha landbrug også driver entreprenørforretning og er kloakmester.

Interessen er også forstærket af, at han ser et nyt forretningsområde med at lave minivådområder for andre landmænd.

»Det er helt sikkert en del af det, og nu har jeg jo et anlæg at vise frem til potentielle kunder. Men det er nu slet ikke hovedårsagen til, at jeg etablerede det«, understreger Peter Kjeldsen.

Selv om han kun ser fordele ved at bruge minivådområder til at holde på kvælstoffet og opfordrer andre landmænd til at gå i gang, hvis de kan, så er han overrasket over, hvor lang tid det har taget at få tingene på plads.

»Der har været nogle ting, som helt sikkert kunne gøres bedre af myndighederne. Jeg har lagt 600.000 kr. ud for etableringen. Alle, der kender økonomien i landbruget, ved, at det er der mange, der slet ikke har mulighed for, som tiderne er. Med den nye bekendtgørelse slipper man for det, og det vil selvfølgelig gøre mange flere interesserede«, siger Peter Kjeldsen, som undrer sig over, at selv om hans anlæg for længst er godkendt, så har han ikke set noget til de 600.000 kr., han har lagt ud.

Fart med erfaring

Det har også været overraskende, hvor længe det har taget at få godkendelsen på plads hos Randers Kommune, og hvor meget papirarbejde der har været forbundet med det.

»Man har lyst til at sige: Jamen, kære venner. Det er jo bare en lille sø, som oven i købet gør en masse godt. Det er voldsomt, hvor meget bureaukrati der er omkring det. Vi var med i første ansøgningsrunde i marts 2018, men fik først tilladelsen midt i november. Det er ikke det bedste tidspunkt at skulle ud at arbejde med tunge maskiner, skulle jeg hilse og sige«, lyder det fra Peter Kjeldsen, som dog ikke vil lægge skylden entydigt på kommunen.

»Det er jo helt nyt, og de skal have noget erfaring, men det er stadigvæk en langvarig sagsbehandling. Jeg håber virkelig, at der med erfaringen kommer mere fart i tingene, så vi kan få nogle projekter igennem, for mange ligger lige til højrebenet. Det hjælper jo ikke meget, at politikerne laver en frivillig ordning, men så gør tingene så komplicerede, at selv om landmændene står i kø, bliver det kun for de mest stædige«, siger Peter Kjeldsen, som har fået rådgivning af oplandskonsulent Rikke Skyum.

»Rikke har gjort en rigtig fin indsats med at hjælpe mit projekt igennem. Det er vigtigt, at man som landmand har et sted at begynde, hvor man kun har dine interesser at varetage«, lyder det fra Peter Kjeldsen, som opfordrer alle landmænd til at se på mulighederne for at etablere et minivådområde.

»Vi er nødt til at bakke op om de frivillige indsatser, og jeg tænker, at de værste børnesygdomme i det offentlige så småt er ved at være kureret, så vi kan få en lidt bedre og ikke mindst hurtigere sagsbehandling. Der er rigtig meget vundet, hvis vi kan få det til at fungere«, konkluderer Peter Kjeldsen.

Faktaboks

Kollektive indsatser

  1. Mange muligheder: Landmænd kan søge om tilskud til at etablere minivådområder som del af den kollektive kvælstofindsats. Andre muligheder er at deltage i vådområdeprojekter eller skovrejsning.
  2. Rådgivning: Et korps af erfarne rådgivere hjælper gratis med at udvikle projektet, tage tilbud hjem, få ansøgningen igennem og afrapportere. 
  3. Landbruget finansierer: Landbruget skyder selv 30 mio. kr. ind i finansieringen af oplandskonsulenterne. Læs mere på oplandskonsulenterne.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle