Landmand: Sløv kommune skyld i støttetræk

Carlo Kjelkvist kunne have undgået træk i støtten, hvis kommunen havde sagt, han havde 14 dage til at rette fejl.

Landmand Carlo Kjelkvist er godt træt af Næstved Kommune. Efter hans mening er deres langsommelighed samt dårlig information nemlig skyld i, at han nu bliver trukket en procent i støtte i forbindelse med en krydsoverensstemmelseskontrol.

»Hvis kontrolløren havde sagt til mig ved kontrollen, at jeg kunne undgå et strafpoint ved at udbedre skaden inden 14 dage, havde jeg gjort det og ikke fået træk i støtten,« siger han.

Problemet opstod ved en kontrol i efteråret, hvor kontrolløren fandt en revne i hans møddingplads, »der kan give en mulig forurening«.

Revnen giver alt i alt fire strafpoint, hvilket betyder, at han får et støttetræk på en procent. Havde det være to point, var han gået fri. Og derfor spiller det en meget stor rolle, at kommunen var seks uger om at sende en afgørelse.

»Havde jeg fået at vide straks, at jeg kunne nå at gøre noget ved det, eller i det mindste fået rapporten fra kommunen noget hurtigere, havde jeg jo udbedret skaden,« siger han.

Han har siden kritiseret kommunen for ikke at sige, at han kunne udbedre fejlen straks men bare uden videre konkludere, at han først kan gøre det til foråret.

»Men hun sagde, at hun kunne ikke ændre noget, når hun først havde sat krydserne,« siger han.

»Det ikke pengene, det er princippet. Man føler sig magtesløs, og sker der noget igen, trækker de flere procent,« siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle