Lave spædkalvepriser i EU

Priserne på spædkalve er betydeligt lavere end for et år siden. Ikke kun i Danmark men generelt i EU. Det skyldes en utilstrækkelig indtjening i den specialiserede kalve- og ungtyreproduktion. Således er SamMarks vejledede købspriser for en 50 kg kalv mere end 20 pct. lavere end for et år siden. Og i Holland er prisen hele 42 pct. lavere.

Tendensen ses også af nedenstående grafer med indeks over udviklingen for en række lande siden 1. januar 2013, hvor december 2012 er sat til indeks 100.

Holland er en vigtig spiller på kalvemarkedet.

Hollands betydning

Holland spiller en stor rolle for spædkalvepriserne, da de både har en stor produktion og import af kalve. I 2013 importerede de 858.554 kalve, hvilket dog var 1 pct. mindre end året før. Importen for de første syv uger i år er kun reduceret med 2,6 pct. til godt 112.000 stk. Fra Danmark er eksporten faldet med 2,8 pct. Vi er den 4. største eksportør af spædkalve til Holland, hvor vi leverer 5 pct. af samtlige importerede kalve, efter Tyskland (62 pct.), Belgien (13 pct.) og Polen (5,6 pct.)

I 2013 slagtede hollænderne 1,448 mio. kalve (dyr på højst 12 mdr.) – en stigning på 2,1 pct. For dyr på højst otte måneder steg slagtningerne med 1,1 pct. De tegnede sig for 85 pct. af alle. Slagtningerne af sødmælkskalve (kalve som primært fodres med mælkeerstatning til hvidt kalvekød) faldt med 3,6 pct. og tegnede sig for 67 pct. af de samlede slagtninger. Derimod steg slagtningerne af rosé kalve under otte mdr. med 22 pct., og de udgjorde 18 pct. af samtlige. For rosé kalve fra otte til 12 mdr. var der en stigning på 8,5 pct. og en andel på 14,6 pct.

Stor prisafstand

Der er således tendens til, at der slagtes flere rosé kalve under otte mdr. Med en ret stor prisafstand til hvidt kalvekød er der stigende interesse for denne produktion, og produktionen stiger på bekostning af hvidt kalvekød.

Priserne for slagtekalve i Holland er stigende, hvilket kan smitte af på efterspørgslen og priserne på spædkalve

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle