En nyligt offentliggjort rapport fra Aarhus Universitet bekræfter, at Landbrug & Fødevarer også har fået ret i den sidste af de syv synder – historieløsheden. Aarhus Universitet har i deres nye rapport taget kritikken alvorligt, og der skal herfra lyde stor ros for at have lavet et nyt skøn for koncentrationerne i år 1900.
Vores anke går kort fortalt ud på, at udledningen af kvælstof tilbage i år 1900 var en del større, end man hidtil har antaget, hvilket universitetets analyse nu bekræfter. Det er en interessant og vigtig erkendelse for det videre arbejde med vandplanerne, da det betyder, at den gode miljøtilstand – som kun afviger svagt fra tilstanden for 117 år siden – kan opnås, selv om der sker udledning af kvælstof fra de dyrkede arealer.
Konsekvensen må blive, at reduktionsmålene lempes. Afstanden mellem den nuværende og den acceptable kvælstofudledning er mindre end antaget. Og dermed bliver indsatsbehovet alt andet lige markant mindre.
Det er altid dejligt at få ret. I arbejdet med de syv synder har vi – som vi altid gør – været meget opmærksomme på at holde den faglige fane højt og ikke tage kritikken længere, end der er belæg for. Og at vi nu har syv ud af syv rigtige må nødvendigvis betyde, at vores indspil behandles seriøst og ordentligt.
Tid til selvransagelse
Hele forløbet med vores kritik af måden, hvormed man har skruet vandmiljøindsatsen sammen på i Danmark, bør give stof til eftertanke og selvransagelse hos forskere og i de ansvarlige styrelser. Det er trist, at alle vores indvendinger de seneste år kategorisk er blevet afvist.
Der er en klar tendens til, at rygmarvsreaktionen ofte er, at det er nødvendigt at trække i nødbremsen, hvis landbruget ser ud til at kunne udvikle sig i mere effektiv og konkurrencemæssig retning. Man ser landbrug og miljø som diametrale modsætninger og anerkender ikke, at erhvervet kan udvikle sig under skyldig hensyntagen til natur og miljø.
Styrelse bør læse på lektien
Seneste skud på stammen med de sædvanlige forbehold så vi så sent som i lørdagens udgave af Effektivt Landbrug. Her udtrykker Miljøstyrelsen, at den er uenig i SEGES’ tolkning af de nye resultater vedr. forholdene i år 1900.
Styrelsen udtaler, at det kan da godt være, at kvælstofkoncentrationen i vandløbene var højere dengang, end man antog, da man lavede vandplanerne for et par år siden. Men det bliver så nok bare opvejet af, at nedbøren var mindre og retentionen større i 1900, er svaret.
Her glemmer eller overser styrelsen imidlertid, at det ikke er nyt, at nedbøren (og dermed vandføringen) var mindre i år 1900. Den viden har universiteterne haft og anvendt til de eksisterende beregninger af udledningen i år 1900. I den ”gamle” rapport fra 2014 angiver man således, at nedbøren var 100 mm mindre end i dag, og i den nye rapport fra 2017 er der angivet et interval på 90-113 mm. Altså det samme.
Tilsvarende er brugen af den større retention i gamle dage malplaceret i styrelsens respons. For den større retention er jo netop indregnet i det nye skøn over kvælstofkoncentrationer – det skøn, som altså viser sig at være højere end det gamle. Læs nu på lektien eller anerkend, at der kan komme ny viden, som rykker på tingene!
På tide at rette op på fejl
I forbindelse med det internationale forskerpanels gennemgang af de danske kvælstofmodeller fik vi ret i seks af de syv synder, vi havde lagt frem. Vores entydige opfordring til handling har været, at der fremadrettet skal rettes op på de påpegede fejl og mangler så hurtigt som muligt. For flere af synderne gælder dog, at det vil kræve en betydelig indsats at se tingene grundigt efter i sømmene.
Med hensyn til 1900-talsproblematikken – den syvende synd, som panelet ikke forholdt sig til, da det lå uden for deres opgavebeskrivelse - mener vi, at tingene forholder sig anderledes. Det bør være en forholdsvis simpel opgave at korrigere beregningerne af målbelastninger for vandområderne med den nye viden om kvælstofkoncentrationernes størrelse, før verden gik af lave, helt uafhængigt af behovet for øvrige, faglige justeringer.
Viser det sig, at reberegningen fører til større nedjusteringer i indsatsbehovet, hvilket vi forudser, vil ske, kan det efter vores mening uden problemer indregnes i de nuværende vandplaner.
Derfor: Inddrag nu landbruget i dialogen, og lad være med fortsat at affeje vores indspil og argumenter på forhånd som udtryk for politiske holdninger snarere end fakta. Den nye viden om kvælstof i år 1900 ligger i direkte forlængelse af tal, SEGES har bragt på banen for flere år siden. Og lige en ting mere: Husk nu at bruge den nye viden – det hele behøver ikke være landbrugets skyld.
