L&F kæmper videre mod alternativ virkelighed om år 1900

»Vi baserer os på den nyeste faglige vurdering. Vi har ingen politiske aktier i den beslutning.«

Sådan lød det fra miljøminister Lea Wermelin, da hun sammen med fødevareminister Mogens Jensen for nylig var kaldt i samråd af oppositionen om kritikken af, at Aarhus Universitet ikke længere vil bruge 1900 som referenceår for den ønskede miljøtilstand.

Ingen logik

Dermed var der ingen medvind til L&F, som i årevis har kritiseret, at estimatet for udledningen i 1900 er sat urealistisk lavt. Tidligere på året bekræftede en ny analyse ellers kritikken. Det fik imidlertid blot Aarhus Universitet til at anbefale, at man i stedet bruger kvælstofkoncentrationen i en hypotetisk naturtilstand. År 1900, som ellers også bruges af Tyskland og Sverige, kunne med den udledning ikke være lig med god miljøtilstand. Universitetet flytter altså målet, når virkeligheden ikke passer til modellerne.

»Det er ren Erasmus Montanus logik, som Aarhus Universitet er ude i. Man har hele tiden holdt fast i, at 1900 var det korrekte referenceår for både forekomsten af vandplanten ålegræs og algevæksten. Når så et solidt stykke fagligt arbejde, som universitetet selv er med i, viser, at kvælstofudledningen i 1900 var 2/3 af i dag, og altså væsentligt højere, end man troede, så konkluderer man, at der ikke kan have været god miljøtilstand alligevel. Til trods for, at der ligger data for, at miljøindikatoren ålegræs var udbredt i år 1900 og årtierne efter,« siger Martin Merrild, formand for L&F.

Kun én mulig konklusion

Den eneste mulige konklusion er, at Aarhus Universitets modeller ikke holder, mener han.

»Hvis modellerne siger, at udledningen af kvælstof omkring år 1900 ikke er forenelig med den gode miljøtilstand, som der er dokumenteret med stor forekomst af ålegræs, så må modellen selvfølgelig være forkert. Det er indlysende og en ren smoking gun. Jeg kan kun se, at man forsvarer en model, der har spillet fallit, ved at vælge en alternativ virkelighed,« siger Martin Merrild, som undrer sig over hele ambitionen om upåvirket miljøtilstand:

»Man må også spørge sig selv, om det overhovedet er relevant at søge en upåvirket miljøtilstand. Hvordan kan der så være menneskelig aktivitet, byer, erhvervsliv og havne? Hvordan kan vi så overhovedet leve?«

Voldsomt skuffet

Martin Merrild er tillige voldsomt skuffet over, at regeringen ikke vil agere på, at universitetet flytter målstregen.

»Der ligger et stykke solidt fagligt arbejde, som klart viser, at vi hele tiden har haft ret i vores påstand om niveauet for udledning i år 1900. Det er dybt useriøst, at Aarhus Universitet ikke vil bruge de data, men vælger at stole på sin model frem for virkeligheden. Det er en helt uacceptabel måde at drive regulering på. Man burde være kisteglad over de data, som viser at vi er meget tættere på at nå miljømålene, end man hidtil har vurderet,« siger Martin Merrild, og fortsætter:

»I coronakrisen har vi set ansvarlige politikere forholde sig kritisk til anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og tage ansvaret på sig om, hvilke mål der skal forfølges. Tilsvarende opfordrer vi til, at de regeringsansvarlige i denne sag tager ansvar for implementeringen af vandrammedirektivet og fastsætter miljømål, der balancerer alle samfundets interesser.«

7 synder 2.0

Problematikken omkring referenceåret er en af de 7 synder om kvælstofreguleringen, som L&F har fremført og fået medhold i af et internationalt ekspertpanel. Senere på året tages alle synder op igen i en 7 Synder version 2. Her vil L&F bl.a. byde miljøpolitikere på besøg ude i de områder, hvor landbruget bliver påvirket af de faglige skævheder i reguleringen.