Lige nu står vi med en af de største muligheder for at skabe arbejdspladser på øen i form af Life-projektet (et statsstøttet projekt til sikring og bevarelse af samtlige af øens Natura-2000-områder). Dyrene skal passes, og jorden skal plejes, og det er oplagt, at landmændene tager del. Det passer som fod i hose med den strømning, der er i tiden med, at man vil have en grønning af landbruget.
Det er især et projekt som det her, der kan blive en vigtig løftestang, fordi det både kan skabe arbejdspladser, men også hjælpe nogle af øens planteavlere, som har en ensidig kornproduktion. De kan forbedre deres økonomi ved at lave græs, samtidig med at det giver bedre sædskifte, fordi græsset bidrager med nogle egenskaber til marken.
Det er der gode muligheder for i fremtiden. Igen også i forhold til Life-projektet, fordi det betyder, at vi får en stor skare slagtedyr herover. Høje fragtomkostninger er noget af det, vi døjer med, og derfor ville det give god mening at have et slagteri, hvor vi kunne oparbejde slagtekroppe og dermed reducere omkostningerne. Det kunne jeg godt forestille mig som en god mulighed for produktionen af højkvalitetsfødevarer.
Der er både fordele og ulemper. Det besværlige er at få noget bragt til øen, fordi det jo skal hertil med færge. Og hvis man selv har et møde på fastlandet kan det nemt blive et dagsprojekt. Fordelen er at vi kan have en stor pelsdyrsproduktion uden smittefare. Alle farmene herovre har a-status, fordi hele øen blev saneret i et hug for et par år siden.
Arla-bilen kommer med færgen hver anden dag og henter en lille sjat mælk på 7.800 kilo, som bliver kørt til Aalborg. Om sommeren græsser køerne på strandengene, og det giver en god ydelse. Foderet er baseret på græs som hovedkilde, og det giver 10.000 kilo i gennemsnitsydelse.
