- Jeg vil se alle maskinerne, morfar!
Det er den næstmindste på 2½ år, der ringer på Messenger. Jeg ved godt, hvad han mener, for jeg er gået i barndom.
Hele gulvet er fyldt med traktorer, lastbiler, rendegravere, gravemaskiner og mejetærskere fra Bruder. Jeg har sendt et billede til drengen. To minutter senere får han sin mor til at ringe op til mig.
Enhver, der er vokset op på en gård, kender Bruder-maskinerne. Nu gør københavnerknægten på to det også.
Min egen barndom henslæbte jeg med små Britains-traktorer, og jeg plejer at fortælle, at det var dem, der lærte mig, hvordan man bakker med både to- og firehjulet vogn.
Sammen gennemgår vi samlingen, den to-årige og mig: Den store skraldebil, snitteren, som han ikke aner, hvad er, kranbilerne, og jeg føler et sug af længsel efter, at det ikke bare skal være gennem telefonen. Men med tre timers kørsel mellem ham og mig kan vi ikke lege så tit, som i hvert fald jeg har lyst til.
- Er de ikke dyre, den slags? spørger min kloge kone en anelse bekymret.
Men jeg svarer nej.
- Jeg køber dem brugt til ingen verdens penge og reparerer dem lidt, forklarer jeg, og hun ser beroliget ud.
- Men fylder de ikke meget? siger min bror bekymret, som jeg delte Britains-traktorer med for 60 år siden.
Og der har han jo en pointe. I første omgang fylder de en hylde på kontoret, siden rykker de ned i værkstedet, og nu er de rykket det helt rigtige sted hen: Ned i maskinhuset, hvor de har fået et skab for sig selv.
Jeg kan ikke lade dem være, de fine maskiner, som er mere, end jeg nogensinde selv havde mulighed for at lege med. Så jeg laver en lille film med en traktor, der vælter og bliver hejst op på en lastbil af den gule kranbil.
På en hollandsk hjemmeside har jeg fundet rotorblink og motorlyd, der kan monteres i traktorer og lastbiler, og – igen via Messenger – kan jeg følge med i, hvordan den lille video bliver modtaget af de to (drenge)børnebørn. De er opslugte, næsten lige så opslugte som mig.
Igen på den hollandske hjemmeside finder jeg skraldespande til den skraldebil, jeg også har købt. Da de efter et par uger ankommer, viser det sig, at de ikke passer til den skraldebil, jeg har investeret i, så jeg finder en »ny« i den blå avis, får den hentet hjem for blot at opdage, at der må være mange modeller skraldebiler og dermed skraldespande. De passer nemlig stadig ikke sammen. Så lige nu er jeg på jagt efter den tredje skraldebil til samlingen. Plus måske en 3D printer, så jeg kan lave mine egne skraldespande. Sådan en koster ikke mere end nogle tusinde.
Heldigvis spørger min kloge kone ikke, hvad alt tilbehøret koster, og jeg betaler det fra en konto, hun normalt ikke har adgang til.
Der er jo ingen grund til at blive mere til grin end højst nødvendigt.
