Brug af mellemafgrøder og velegnede sorter samt såtidspunkt er metoder, der skal videreudvikles for at reducere kvælstofudvaskning og forbedre kvælstofudnyttelsen i sædskifter domineret af vintersæd. Det konkluderede en nylig afholdt workshop.
I et treårigt projekt er der undersøgt forskellige muligheder for at reducere kvælstofudvaskningen og forbedre kvælstofudnyttelsen. Resultaterne viser, at der er forskellige muligheder for at reducere udvaskningen, men det kan have vidtrækkende konsekvenser for dyrkningssystemet.
Det fremgik af en workshop, DLBR, Landscentret, Planteproduktion afholdt om, hvordan kvælstoftabet kan reduceres og kvælstofudnyttelsen forbedres i vintersædsdominerede sædskiftet. Baggrunden for workshoppen er et tre-årigt projekt gennemført af Landscentret i samarbejde med Aarhus og Københavns Universitet og tre landmænd samt deres planteavlskonsulenter.
Efterafgrøder før vårsæd
I workshoppen deltog 30 fordelt på tre projektlandmænd, planteavlskonsulenterne i projektet, planteforædlere og forskere fra Aarhus og Københavns Universitet, der arbejder med kvælstofomsætning og korndyrkning samt faglige medarbejdere fra Landscentret. Formålet var at få en tværfaglig diskussion.
Kvælstofudvaskningen ved korndyrkning kan effektivt reduceres ved etablering af efterafgrøder forud for vårsæd. Men en analyse af udbytter og økonomi på de tre ejendomme viser, at det specielt på svinebrug på lerjord er meget dyrt at skifte vinterhvede ud med vårsæd.
På lerjord ved Odder koster det således 3.000 kr. om året, hver gang én hektar vinterhvede erstattes med én hektar vårsæd. Det skyldes, at udbyttet i flere års vinterhvede i gennemsnit af fem år på denne ejendom har været godt 90 hkg pr. hektar og i vårsæd kun lidt under 60 hkg pr. hektar. Dertil kommer, at vinterhvede indeholder 114 foderenheder pr. hkg, mens vårbyg kun indeholder 102.
Olieræddike med potentiale
Det største potentiale i at reducere udvaskningen fra vintersæd er fundet ved såning af en mellemafgrøde af olieræddike mellem to vinterhvedeafgrøder. Såning kan ske før høst af vinterhveden, og nedmuldning sker lige før såning af den efterfølgende vinterhvede. To forsøg fra efteråret 2007 og 2008 viser, at olieræddiken kan optage godt 30 kg kvælstof pr. hektar, og det vurderes, at udvaskningen kan reduceres med ca. 20 kg kvælstof pr. hektar eller fra halvdelen til to tredjedele af den reduktion i udvaskningen, der sker ved en "rigtig" efterafgrøde. I nogle år kan der opstå problemer med etablering af den efterfølgende vinterhvedeafgrøde på grund af udtørring af jorden.
På workshoppen blev der peget på, at der endnu mangler resultater der viser, hvor sikkert mellemafgrøden etableres ved udsåning henholdsvis før og efter høst. For at forbedre effekten af mellemafgrøden skal det også undersøges, om en senere såning, f.eks. en uge ind i oktober, af den efterfølgende vinterhvede kan gennemføres uden udbyttetab. I det hele taget mangler der resultater der viser, hvordan udbyttet i vinterhvedeafgrøden bliver påvirket af mellemafgrøden .
Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det vigtigt at få belyst med egentlige udvaskningsmålinger, hvor meget udvaskningen kan reduceres.
Sortsvalg
Udvaskningen kan også reduceres ved målrettet valg af vinterhvedesorter med en stor kvælstofoptagelse om efteråret. Målinger i to år viser, at der er en sikker forskel i kvælstofoptagelsen på mere end fem kg kvælstof pr. hektar om efteråret mellem dyrkede vinterhvedesorter. Hvis der regnes med en effekt på udvaskningen af samme størrelsesorden, er effekten pr. hektar således relativt beskeden, men omvendt er det et billigt virkemiddel, der kan anvendes på rigtig mange hektar.
På workshoppen var der enighed om, at der er et stort potentiale i sortsvalget. Det kræver imidlertid en målrettet forædlingsindsats, og samtidig peger forædlerne på, at det kræver, at vintersædssorter afprøves ved forskellige såtidspunkter. Hvis sorterne som i dag kun afprøves ved et normalt såtidspunkt, vil sorter der henholdsvis egner sig til tidlig og sen såning klare sig dårligt i sortsafprøvningen og derfor ikke blive anvendt i landbruget.
Reduceret jordbearbejdning
I projektet er også undersøgt effekten af reduceret jordbearbejdning i forbindelse med etablering af vintersæd. Der er gennemført to fastliggende forsøg på henholdsvis Foulum og Flakkebjerg.
Der er ikke målt nogen sikker effekt af at undlade pløjning forud for såning af vintersæd. Det kan skyldes, at etableringen af afgrøden i nogle tilfælde slog fejl. Tidligere forsøg har vist, at halmnedmuldning har en relativ stor effekt på kvælstofudvaskningen specielt på lerjord.
Der vil blive arbejdet videre med specielt effekten af mellemafgrøder i både DLBR og Aarhus Universitets regi. I efteråret 2009 vil forsøgene blive fortsat, og det er planen, at der også skal gennemføres nogle praksisnære demonstrationer, som skal afsløre de praktiske problemer med efterafgrøderne.
