Fødevareministeren har bestilt en analyse, der skal komme med svar på, hvorfor der eksporteres for mange smågrise frem for at opfede og slagte dem indenlands. I de fleste af livets forhold gælder det som bekendt, at det er lysten, der driver værket! Svineproduktion afhængig af, om der er mulighed for at have et økonomisk udkomme, der står mål med de risici, en sådan produktion indebærer. Med andre ord, kan det svare sig?
Det simple svar er derfor, når der bliver fedet færre og færre svin op i DK, så er det helt enkelt fordi alle plusser og minusser taget i betragtning: Det kan ikke betale sig.
Torsdag 22. nov. citeres ministeren i Effektivt Landbrug for: Dyrevelfærden i DK er god, men ikke god nok, og det bliver den heller aldrig. Hvis ministeren er af den opfattelse, at det øger lysten til at sætte slagtesvin i en tom stald, så tager ministeren fejl.
Det er både fantastisk og samtidig skræmmende, at vi har en minister, der kan se helt ind i evigheden. Dansk dyrevelfærd ligger i den absolutte verdens elite, og vi kan til enhver tid være vores produktion bekendt. Der undergødes i dag i en sådan grad, at foderværdien af det korn, vi trods alt avler, ligger langt under, hvad den tyske landmand avler. Det taler igen til fordel for eksporten af smågrise. Den tyske landmand har ganske simpelt bedre og billigere foder.
Så længe danske landmænd skal underlægges håbløse regler og begrænsninger, der skubber konkurrenceevnen yderligere i den gale retning, vil investeringer og produktion blive ved med at falde. Så længe danske landmænd skal bruges som prügelknabe blot for, at et par ministre kan virke handlekraftige, vil humøret falde og lysten forsvinde.
Lysten er væk. Vilkårene er for dårlige, jeg ved godt, ministeren ynder at belære os om det modsatte, men at grisen i dag rejser sydpå, sammen med arbejdspladserne, er i mine øjne det endegyldige bevis for, at her tager ministeren fejl.
