To mærker åd det meste af salget

I det stadigt faldende traktorsalg var kapløbet om flest nyregistrerede traktorer tæt i maj.

I maj blev der kun registreret 108 nye maskiner på 30 kW og derover - et stort fald på 33 traktorer i forhold til sidste års 141. Derudover er det et fald på 16 traktorer i forhold til april måned.

I toppen lå John Deere og New Holland. De stod begge for omkring 30 procent af det samlede salg. Det var dog de grønne, der snuppede førstepladsen med 33 maskiner foran New Hollands 32 nyregistreringer. Det er en stigning for John Deere på 12 traktorer, men et fald for New Holland på 11.

Tredjepladsen gik i denne omgang til CaseIH med 13 solgte traktorer og dermed 12 procent af salget. Sidste år solgte de 18.

På fjerdepladsen er Valtra at finde med otte traktorer, et fald på fem maskiner i forhold til sidste år. Massey Ferguson fik en femteplads med syv styk, hvilket er 10 mindre end sidste år. Sjettepladsen deles af Claas og Fendt – begge med seks nyregistreringer fulgt af Deutz-Fahr med tre.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle