Maabjerg gasser op og slår flere rekorder

Maabjerg Energy Centers samlede gasproduktion udgjorde i 2018 22,1 mio. kubikmeter. Det er produktionsrekord.

Maabjerg Energy Center i det nordvestlige Jylland kan se tilbage på et godt 2018, hvor både produktionen og omsætningen satte rekord. Produktionen af biogas endte på hele 22,1 millioner kubikmeter. Det skyldes bl.a., at der er kommet store og energirige mængder restprodukter fra mejerier og andre dele af fødevareindustrien, som man i Maabjerg kan udnytte.

Samlet set betød det, at biogasanlægget omsatte for 97 millioner kroner i 2018, hvilket er en stigning på 11 millioner kroner. Hos kraftvarmeværket har der været en stigning fra 289 millioner til 310 millioner. Det samlede resultat ender med et plus på 1,5 millioner kroner.

Maabjerg Energy Center er bygget op som et varmeforsyningsprojekt med en økonomi, der skal hvile i sig selv. Det indebærer, at eventuelle over- eller underskud reguleres over varmeprisen. Der er derfor ikke andre, der får del i overskuddet ud over almindelig forrentning af egenkapitalen.

Bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Center, Nils Ulrik Nielsen, ser da også med tilfredshed tilbage på 2018:

»Regnskabet afspejler, at vi har en solid virksomhed. Forbrugerne får økonomisk gevinst ved, at vi har kunnet sænke varmeprisen. Det er vi i bestyrelsen særdeles tilfredse med«.

Til næste år der det dog ud til, at gassen går lidt af ballonen. Selskabet forventes en negativ udvikling i selskabets driftsresultat i 2019 pga. reducerede tilskud og øgede omkostninger til råvarefremskaffelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle