Det er med stigende forundring, at man kan følge de nærmest militante udspil, som Per Andersson, formand for LDM Svenske Mjölkbönder, kommer med. Senest i LandbrugsAvisen 7. marts.
Jeg tror, at yderst få danske og svenske bønder deler hans holdninger.
Det Arla, som i fællesskab ejes af svenske og danske andelshavere, er faktisk et af de mest velfungerende mejeriselskaber, hvor et gennemtænkt strukturarbejde har rustet selskabet til at være en stærk aktør på det globale mejerimarked.
Uanset hvad vi synes hjemme på gården, så er mælk i dag globalt. Hvis man accepterer dette, så må man også acceptere, at man skal vokse i takt med sine kunder og konkurrenter. Eller hvad?
Hvordan skal et fremsynet strategiarbejde kunne sikres, hvis ikke man afsætter midler til fremtidens investeringer?
Der findes kulturforskelle mellem Arlas svenske og danske ejere. En del svenskere, og Per Andersson i særdeleshed, har svært ved at komme ud af en regulerings-tankegang, hvor man fortsat ser Sverige som et beskyttet marked.
LDM Sverige har holdninger til det meste som siges i mælke-Sverige, men har de kompetencerne til at drage konklusioner? Jeg tror det ikke.
Det er mærkeligt, hvordan svensk landbrugspresse så ukritisk refererer, hvad LDM siger. Det føles som om den skingre tone er et råb på hjælp. På det seneste årsmøde i LDM deltog 10 personer, og skal man holde fast på bare den flok, kræves der nok lidt mere troværdighed i udmeldingerne.
Anders Rydsmo
Mælkeproducent, Vårgårda, Sverige
