Markant forringelse af praktikordning

Ved at fjerne de sidste seks måneder af praktikopholdet snydes praktikanterne for det, de selv finder vigtigst, siger projektkoordinator i Travel to Farm.

»Regeringen vil forkorte landbrugspraktikanternes ophold med en tredjedel. Men praktikanternes udbytte bliver mere end en tredjedel forringet. Det er en markant forringelse.«

Sådan lyder det fra projektkoordinator Hans-Henrik Jørgensen, Travel to Farm, som har 100 års erfaring med at placere landbrugspraktikanter fra udlandet hos danske praktikværter.

Og ifølge Hans Henrik Jørgensen viser erfaringerne, at netop den sidste del af praktikopholdet er helt afgørende for de udenlandske praktikanters faglige udbytte.

Lærer organisering

»Inden praktikanterne rejser hjem, giver vi dem et spørgeskema. Hvad er det vigtigste, de har lært? De allerfleste skriver, at det er arbejds-organisering. Det er netop noget af det, de får med i de sidste seks måneder, hvor de får selvstændigt ansvar,« siger Hans Henrik Jørgensen.

»Det handler om at tænke i, at tid er penge, at man ikke går unødvendige skridt, men tager kosten med når man nu er i den ende af stalden. At man arbejder hurtigere, end man er vant til - og så holder fri. Det er noget, man først begynder at se meningen med efter et års tid, hvis man er vokset op i det tidligere Sovjetunionen.«

Hans Henrik Jørgensen har ingen indvendinger imod, at regeringen vil nedsætte aldersgrænsen for praktikanter fra 35 til 30 og stramme sprogkravene. Det er i tråd med Travel to Farms egen politik.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle