Maskinforhandlere undgik stor nedtur

For andet år i træk faldt maskinforhandlernes omsætning. Nedgangen blev dog langt mindre dramatisk end sidste år.

Maskinforhandlerne har fået standset en alvorlig nedtur i 2010.

Efter at omsætningen faldt med en tredjedel i 2009, faldt maskinforhandlernes omsætning mere moderat med tre procent til ca. 7,3 mia. kr. i 2010.

Sidste år, da maskinforhandlingerne mødtes til generalforsamling, forventede Dansk Maskinforhandlerforenings direktør, Michael Husfeldt, en tilbagegang på 15 procent.

"Så efterspørgslen hos vore medlemmer er fortsat på et højt niveau sammenlignet med perioden 2000 - 2004, hvor den var på cirka seks mia. kr. årligt," forklarer direktøren.

Dramatisk 2009

Nedturen i 2009 var ellers markant. Her faldt branchens omsætning med en tredjedel fra et niveau over 10 mia. kr. i 2008.

Branchen forventer nu, at den i år arbejder sig lidt op igen med en stigningstakst på tre procent og dermed igen lander på niveauet i 2009.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle