Massiv efterårsregn koster Anders Ørts stort tab i vinterafgrøderne

Ja, sådan ser den mark ud. Og så er der jo alle de andre«, kommer det lunt fra Anders Ørts.

Svineproducenten fra Mejrup har ikke mistet sit gode humør, selv om han ikke lægger skjul på, at han synes, det er en rigtig træls oplevelse at se på marken med vinterrug. Den er blevet voldsomt skadet af store mængder nedbør i efteråret og fremstår nu i en meget dårlig forfatning.

Anders Ørts funderer lige nu, sammen med sin planteavlskonsulent, Birgit Vestergaard fra SAGRO, over, om marken skal sås om, eller han skal satse på et beskedent udbytte af vinterrugen. Ingen af alternativerne er rigtig tillokkende.

»Det er jo noget, jeg skal have overvejet i samråd med Birgit. Under alle omstændigheder kommer det jo til at koste nogle penge. Foreløbig har jeg da, heldigvis kan man sige, kun haft udgifter til udsæd og såning på 1.000 kr. pr. ha.. Vi har slet ikke kunnet køre i marken, siden vi såede«, fortæller Anders Ørts.

Det er selvfølgelig umuligt at vurdere præcist, hvor stort tabet på marken bliver, men Birgit Vestergaard vover et regnestykke, som hun understreger er til den meget konservative side.

»Som marken ser ud nu, og hvis Anders lader være med at så om, så vurderer jeg, at der bliver et tab på mindst 20 tdr. pr. ha i forhold til det forventelige udbytte af marken. Med en pris på 105 kr. bliver det godt 2.000 kr., som vi så kan gange med 28 ha. Altså noget i retning af knapt 60.000 kr. Jeg tror ikke, at hans tab kan blive mindre, men det kan meget nemt blive større. Vælger han at så om, så er udgifterne til såning og udsæd til vinterafgrøden jo også tabt. Så under alle omstændigheder bliver der tale om et ganske stort tab for Anders«, fastslår Birgit Vestergaard.

Den omtalte mark er det værste eksempel på ødelagte vinterafgrøder, som SAGRO-konsulenten har set i området, men der er problemer flere steder.

»Jeg er kommet forbi mange marker, der ikke har det for godt på grund af nedbøren, men Anders’ er nok den mark, der har taget mest skade«, vurderer Birgit Vestergaard.

Med problemet tæt inde på livet er Anders Ørts stærkt interesseret i udviklingen omkring den såkaldte Regnvejrsordning. Ordningen ligger i EU-regi, men foreløbig er det kun landmænd i Estland, Letland, Litauen og Finland, der kan få gavn af ordningen, der dels lemper kravene til afgrødevariation, dels giver mulighed for økonomisk kompensation.

Landbrug & Fødevarer presser på for at få Danmark med i ordningen, og det skal man helt sikkert fortsætte med, mener Anders Ørts, der selv i sidste uge som medlem af bestyrelsen i Holstebro-Struer Landboforening var i Bruxelles for at få mere viden om Regnvejrsordningen og betydningen af uændret budget for landbruget i EU.

»Jeg har da oplevet år med meget nedbør før i min tid som landmand«, siger han, der har været selvstændig som fjerde generation på slægtsgården siden 1990

»Men det tyder jo bare på, at vi får mere og kraftigere regn fremover, og derfor giver det mening, at der ses på en ordning. Det kan man mene om, hvad man vil, men når den eksisterer, skal den selvfølgelig også være tilgængelig for os danske landmænd. Alt andet er jo konkurrenceforvridende. Vi har i forvejen nogle rammebetingelser, som på mange områder er ringere end vores naboers«,

Den store bekymring i forhold til Regnvejrsordningen er, at man får en tung og bureaukratisk ordning. Landmand og konsulent er helt enige om, at når Danmark forhåbentlig kommer med, skal man undgå, at det bliver en kæmpeopgave at søge om støtte.

»Jeg kan godt være bange for, at ordningen næsten ædes op af udgifter til administration. Den slags ordninger har vi haft nok af. Vi skal have nogle enkle regler, som der ikke skal bruges masser af konsulenttimer på at arbejde med«, lyder håbet fra Anders Ørts.