Meld dig som årets grønne landmand

Landbruget og grønne organisationer kårer sammen en landmand, som gør noget ekstra for miljøet, til årets grønne landmand.

Landmænd, der gør noget ekstra for natur, klima og miljø, fortjener et skulderklap. Derfor vil Videncentret for Landbrug (VFL) nu i samarbejde med DN, WWF og LandbrugsAvisen kåre »Årets grønne Landmand,« og VFL stiller 10.000 kr. på højkant til vinderen på Plantekongressen til januar.

En af de indstillede landmænd får desuden mulighed for at deltage og vinde en pris i WWF Baltic Sea Farmer of the Year Award.

Vigtig rolle

Konkurrencen skal synliggøre den vigtige rolle, landmænd har for at pleje markerne, naturen, landskabet og miljøet.

»Vi leder efter first-movere, der gør noget ekstra for miljøet og samtidig har en sund økonomi,« siger Frank Bondgaard, VFL, der er ankerperson på projektet. Udgangspunktet for konkurrencen er meget bredt. Det kan såvel handle om god forvaltning af næringsstoffer, der reducerer udledningen, som om reduceret brug af pesticider eller brug af alternativer til kemisk bekæmpelse. Klimatiltag, natur- og landskabspleje tæller også med i vurderingen. Gerne noget andre landmænd kan blive inspireret af. Men det er iderigdommen og brugbarheden, der tæller, og der er ikke på forhånd noget helt klart billede af, præcis hvordan årets grønne landmand ser ud.

»Det kan lige så godt være en konventionel landmand som en økolog, det vigtige er, at man gør noget ekstra for miljø, natur eller klima,« siger Frank Bondgaard.

Landmænd, som er gode ambassadører for erhvervet, vil også kunne komme i betragtning.

Vinderen findes ved, at en jury vælger og indstiller i alt tre landmænd som vindere. Vinderkandidaterne omtales i LandbrugsAvisen, der også laver en video om hver af kandidaterne. Videoen vises på Plantekongressen 2015, og herefter er det op til en afstemning på kongressen, hvem der vinder den ærefulde titel som »Årets grønne landmand«.

 

Sådan deltager man

VFL opfordrer konsulenter på de lokale landbrugsrådgivningscentre til at indstille egnede kandidater til konkurrencen. Dog skal de sikre sig, at landmanden er indforstået med at deltage. Man kan også selv melde sig til konkurrencen, hvilket sker fra

Se">www.landbrugsinfo.dk

Se også: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/sider/hvem-skal-vaere-aarets-groenne-landmand-2015_pl_14_1661.aspx

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle