Mere eksport skal drive økologisk omlægning

Regeringens Økologisk Handlingsplan vil styrke mulighederne for at eksporterer flere økologiske varer.

Først og fremmest Sverige og Tyskland, andre EU-lande og så det fjernere udland skal modtage den stigende produktion af økologiske varer fra danske landmænd. Det fastslår fødevareminister Mette Gjerskov, S, i regeringens Økologisk Handlingsplan 2020, som blev præsenteret denne uge.

Den øgede fokus på eksporten er et kraftigt fingeraftryk fra erhvervets og organisationernes side. Både Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening har lobbyet kraftigt for sagen og gjort opmærksom på, at selv øget økologisk forbrug i det offentlige ikke kan drive udviklingen alene, hvis målet er, at der skal være ca. 300.000 hektar økologisk dyrket landbrugsareal i 2020. I 2011 var der ca. 178.000 hektar.

Formanden for L&Fs Økologisektion hilser planen velkommen:

»Det er godt, der kommer fokus på eksporten. Jeg kunne blot ønske, at der også var sat midler af til den nødvendige forskningsindsats,« siger han.

Eksport tredoblet på fem år

Den ekstra eksportindsats har fået en pulje på i alt 20 mio. kr. i 2012-13. I forvejen er eksporten af økologiske fødevarer tredoblet de seneste fem år

Øget offentligt forbrug af økologi er fortsat med i handlingsplanen. Ambitionen er også at forhøje andelen af økologisk dyrkede offentligt ejede arealer fra de nuværende 24 pct. Omkring 55.000 hektar landbrugsarealer er i dag offentligt ejet.

Rammevilkår

En analyse af de økologiske bedrifters rammevilkår viser en række store forskelle i indtægten mellem forskellige typer bedrifter. Anbefalingerne for at forbedre vilkårene for de bedriftstyper, hvor omlægningen går trægt, retter sig mod en særlig forhøjet hektarstøtte til økologisk frugt og grønt, en ny generel støtteordning for nedsættelse af kvælstoftilførsel, samt at omfordele en del af omlægningsstøtten til målrettet investeringsstøtte.

Ifølge handlingsplanen skal disse ændringer indarbejdes i landdistriktspolitikken for 2014.

33 39 47 63

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle