Trods mangler vil jeg påstå, at regeringens nye plan for randzoner og brak, som både tager hensyn til miljøet og landbrugets produktionsmuligheder, indeholder en række positive elementer. Sammenholdes det med energiaftalens nye afsætningsmuligheder for landbruget, samt mulighed for at bidrage til klimaindsatsen, er det trods alt et skridt i den rigtige retning.
EU-kravene om braklægning er som bekendt midlertidigt ophørt i 2008. Derfor har regeringen lanceret kravet om ekstra fire procent efterafgrøder for at imødegå den ekstra belastning, som den øgede jordbrugsproduktion giver. Et af de væsentlige elementer i aftalen vedrører randzoner og kvælstof. Den del er der efter min mening trods alt grund til at glæde sig over. Dette element betyder nemlig, at en landmand frivilligt kan tilmelde sig en ordning, hvor kvælstofkvoten kan forhøjes med op til 10 pct., hvis minimum 90 procent af bedriftens eksisterende randzoneareal udlægges. Betingelsen er, at efterafgrøderne samtidig øges med 20 procent.
Der er med andre ord tale om indførelse af noget for noget-princippet: Ved at yde en ekstra indsats på randzoner og øge andelen af efterafgrøder kan man blive tilgodeset med op til 10 procent ekstra kvælstof i gårdens samlede gødningsregnskab. Desværre kan man ikke deltage i denne ordning uden potentielle randzonearealer, men uden at foregribe efterårets politiske forhandlinger om en ny vandmiljøplan, kunne man måske forestille sig randzonepotentialet udvidet.
Under alle omstændigheder har vi alle som aktive landmænd i det miljørestriktive Danmark hårdt brug for, at disse randzoner nu alle etableres.
Den anden gode nyhed er energiaftalen, som regeringen har indgået med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Aftalen giver gode muligheder for øget anvendelse af biomasse, f.eks. halm, pil, naturslet og forhåbentlig husdyrgødning fra landbruget til energiproduktion. De centrale kraftvarmeværker får et tilskud på 15 øre pr. kilowatt-time biomassestrøm. Op til 700.000 ton biomasse kan der anvendes om året på kraftværkerne.
Samtidig forbedres afregningen for biogasproduceret el. Dermed er der lagt op til en udbygning af biogasproduktionen i Danmark. Og samtidig kan erhvervet medvirke til at begrænse CO2-udslippet.
Netop nu arbejder vi intenst på at skabe afbrændingsmuligheder for husdyrgødning. Det skal vi finde løsninger på nu, af både miljø- og klimamæssige årsager. Når de løsninger er klar, er der grund til at glæde sig over, at vi landbruget på en række felter kan bidrage yderligere til den samlede danske klimaindsats.
Henrik Høegh, MF (V)
