Hvilken naturværdi får man egentlig ud af at smadre en landmands muligheder for udvikling på sin bedrift? spørger en frustreret L&F-formand Martin Merrild.
Hvad mener du om, at der fortsat ikke er nogen hjælp på vej til Christian Ihle og andre landmænd i samme situation?
»Det viser jo, at man er ligeglad med de enkelte landmænd. Det er åbenbart en politisk holdning, at man kan lade miljøindsatser gå ud over selvstændige erhvervsdrivende uden at give dem en hjælpende hånd. Man har for længe siden givet de her landmænd lov til at bygge, og nu ruller man så krav ud og siger, at »det var bare ærgerligt«. Det er en forfærdelig tendens, vi ser for tiden«.
Hvad er det for en tendens?
»Den her problemstilling med ammoniak har vi kendt i noget tid, men nu er der også paragraf 3-arealerne, hvor man ruller en generel regulering ud over nogle mere eller mindre tilfældige arealer. Man aner ikke, om der er en sammenhæng mellem, hvad man vil regulere, og hvilken kvalitet de områder har. Altså man ved ikke, hvad man får ud af den beskyttelse, som man kalder det«.
Hvad mener du?
»Hvis man tager skoven ved Christian Ihle, så ved man, at den er i god tilstand. Så hvem garanterer, at publikum i skoven får en bedre oplevelse ved, at man laver den reduktion. Det er et udslag af, at der ikke er nogen respekt for samfundsøkonomien. Det burde være sådan, at når man laver en investering i at beskytte nogle omgivelser, skal det også give noget værdi, at man laver den beskyttelse. Og hvad er det så for en samfundsøkonomisk omkostning, det har, at man smadrer den landmands muligheder?«
Hvad mener du om, at kommunen nu vil anlægge en cykelsti hen over den beskyttede skov?
»Det udstiller jo det vanvittige paradoks i det her. En cykelsti er i samfundets interesse, men det er det åbenbart ikke, at landmanden kan producere mælk, der giver arbejdspladser og eksport«.
