Nogle sjællandske kommuner tolker miljøloven strammere end de generelle krav, påpeger miljørådgiver hos Gefion.
Et år efter, at den nye ansøgningssystem trådte i kraft, tegner der sig et billede af, at ikke alle sjællandske kommuner ønsker at udvikle landbruget i kommunerne og heller ikke prioriterer miljøsagerne lige højt.
"Ikke alle kommuner prioriterer behandlingen af miljøsager lige højt. Nogle har valgt at udlicitere sagsbehandlingen til private selskaber. Det øger afstanden mellem sagsbehandlingen og det politiske niveau," sagde Piil Krogsgård på svinerådgivningens årsmøde forleden.
Selvom der er forskel på hvor højt kommunerne prioriterer miljøsagerne, lægger Piil Krogsgård meget vægt på et godt og tæt samarbejde med de kommunale forvaltninger.
"Det tjener alle parter, at vi har et godt samarbejde," siger hun.
Stramninger
Den nye miljølov, der trådte i kraft 1. januar 2007, lagde op til en ensartet behandling af ansøgninger om udvidelser over hele landet. Sådan er det ifølge Piil Krogsgårds erfaring ikke gået. Hun oplever, at nogle af de sjællandske kommuner ønsker en strammere tolkning.
"Nogle kommuner mener, at netop deres natur skal beskyttes i særlig grad. De forsøger derfor at skærpe kravene i miljøgodkendelserne i netop deres kommune," sagde hun og understregede, at landboforeningen ikke uden videre vil acceptere, at nogle kommuner indfører et generelt beskyttelsesniveau, der ligger højere end lovgivningen.
"Vi vil forsøge at køre nogle sager for at få niveauet fastlagt," understregede hun.
Vilkår
Hun oplever desuden, at kommunerne forsøger at stramme de vilkår der indgår i miljøgodkendelsen. Et vilkår kan for eksempel betyde, at transporten af gylle skal ske ad bestemte ruter, eller at udbringning af husdyrgødning ikke må ske på bestemte tidspunkter.
"Vi arbejder på at undgå generelle vilkår i miljøgodkendelserne. Vi vil kun acceptere vilkår som er relevante i den enkelte miljøsag," sagde Piil Krogsgård.
