Minilæsser tager det tunge slid

Med ny strøkasse klarer Avant-minilæsseren også strøning i sengebåse med miks af halm, kalk og vand.

Blandingen af snittet halm, miljøkalk og vand bruges på mange bedrifter i sengebåsene til at give køerne et bedre og blødere leje med halmen, mens miljøkalken desinficerer og forebygger især yverproblemer.

Men det kan ofte være et slid at få de store mængder strømateriale bragt ind i stalden, rundt på spalterne og fordelt i sengebåsene.

Derfor oplever Avant ifølge indehaver Jørgen Jensen stor interesse for sine strøkasser til montering i redskabsfæstet på de grønne Avant-minilæssere. De kan som standard rumme 900 liter og med en enkel overbygning 1.400 liter.

Unikt for Avant er, at strømaterialet ikke blæses ud men kastes ud med bånd med en kastelængde på om til tre meter, afhængig af det konkrete strømateriale. Det reducerer halmstøv i stalden til et minimum - både til glæde for dyr, mennesker og brandrisiko. Men strøkassen kan håndtere alle former for stømateriale.

Strømaskinen passer til alle Avants minilæssere, selv de små modeller, hvilket skyldes strøkassens smalle design, der også gør den meget manøvreredygtig i staldene.

På Avants strøkasse kan der desuden monteres forskelligt ekstraudstyr, blandt andet en skraber som klarer rengøringen af spalter og gangarealer i forbindelse med, at der strøs.

Dermed bliver en maskine, der i forvejen bruges flittigt på de fleste kvægbrug, endnu mere uundværlig.

Faktaboks

Avant strøkasse

  • Kan håndtere alle typer strømateriale
  • Kapacitet op til 1.400 liter med overbygning (standard er 900 liter)
  • Smider stømaterialet ud med bånd og rækker - afhængigt af strømaterialet - op til tre meter

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle