Modelpleje på snittevogne

Den østrigske producent, Pöttinger, har opdateret Faro snittevognene, som kom på markedet i 2004.

I forvejen er der tale om en gedigen og gennemprøvet snittevogn, men nu har østrigske Pöttinger opdateret de kendte Faro snittervogne, som kom på markedet i 2004. Først og fremmest har vognene fået flere knive.

I det nye program af snittevogne er der modeller fra 23 til 46 kubikmeter, og de er beregnet til traktorer mellem 90 og 150 hestekræfter. Rotoren med en diameter på 750 millimeter er nu forsynet med 31 knive mod tidligere 27, og snittelængden kan være så kort som 45 millimeter.

Konstruktionen er også ændret, så vognen har fået plads til større hjul, op til 710/35R22,5. Forbedret er også vognens evne til at følge underlagets konturer, og det giver et renere foder. Også designmæssigt er vognene blevet let moderniserede, og blandt mulighederne er også forhøjninger, så vognenes rumindhold kan øges med tre kubikmeter. Vognene findes i 55 udførelser.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle