Multitalent til den store landbofamilie

Dacia er næste år på vej med en bil, der er lang som en stationcar, har udseende som en SUV og er praktisk som en MPV.

Hvor blev Dacia Logan MCV af? Og hvad sker der lige med Dacia Lodgy? Der er ét svar på begge spørgsmål, da de to modeller så at sige bliver samlet i den kommende Dacia Jogger, som kan sætte de fleste på plads. Med en længde på 4.55 meter er det den længste Dacia i modelrækken og en ægte familiebil med plads til syv voksne.

De to bagerste sæder er individuelle og kan foldes op eller tages helt ud. Gør man det, har man plads til 708 liter bagage. Folder man også anden sæderække op, har man plads til 1.819 liter bagage og opnår rene varebilstilstande. Jogger må trække trække 1.200 kilo på krogen.

Motormæssigt har man i Danmark mulighed for en 110 hestekræfters benzinmotor. Den har en seks trins manuel gearkasse og et moment på 200 Nm. Et års tid efter lanceringen suppleres denne motor med den første hybrid i Dacias historie. Nemlig en 1.6 liters 140 hestekræfters hybrid, som i øvrigt også kendes fra den nye Renault Clio og den nye Renault Arkana.

Bag rattet ser man en førerplads, som man måske kender det fra den nye Dacia Sandero, som Jogger deler platform med. Det betyder også, at den som standard har seks airbags samt en lang række aktive sikkerhedssystemer.

Men man må vente lidt endnu. Dacia Jogger dukker først op hos de danske forhandlere i februar næste år. Endnu er der ikke danske priser på Dacia Jogger, men de forventes at være klar i slutningen af november.

Dacia Jogger lanceres også i en Limited Edition, der er lidt offroad-agtig.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle