Muntre miner hos Munters

Firma: Munters Stand: K 8274

Den ene af to Agromek-priser inden for svin landede hos ventilationsfirmaet Munters. Det kom som en overraskelse for ingeniør Merete Lyngbye, Munters.

»Komiteen lagde vægt på at vores model fungerer uden filter og dermed er meget servicevenlig,« siger hun.

Forsøg i praksis har vist, at systemet kun behøver at blive renset og spulet med vand to gange årligt i svinestalde, mens det for fjerkræstalde skal ske noget hyppigere.

På Agromek-standen kan man også se firmaets bud på to loftsventiler.

»Den ene er særlig velegnet til at placere over lejearealet i en diffus ventileret stald,« fremhæver Merete Lyngbye. Forklaringen er den, at klappen kan åbne 90 grader op og dermed lede luften direkte ned i lejearealet.

»Dermed er den særdeles velegnet i stalde med kombi-diffus ventilation,« forklarer hun.

En anden nyhed er en kæmpe fane med en diameter på hele 4,8 meter. Den er tiltænkt drægtighedsstalde.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle