Hvis ikke landmanden overholder vilkårene i opholdstilladelsen, vanker der store bøder.
»Mange ansatte i landbruget kommer fra lande uden for EU, især fra Ukraine. De skal have opholds- og arbejdstilladelse, og det er vigtigt, at arbejdsgiveren overholder de løn- og skattemæssige krav, der følger af opholdstilladelsen,« siger advokat Jacob Langvad, Videncentret for Landbrug.
»Hvis det for eksempel fremgår af opholdstilladelsen, at arbejdstageren skal have 25.000 kr. om måneden, så er det dette beløb, der skal udbetales. Man må som arbejdsgiver ikke fratrække huslejen i bruttolønnen, så der ikke betales skat af huslejen, og er der aftalt fri tjenestebolig, som en del af lønnen, skal der indsendes særskilt dokumentation for det sammen med ansøgningen om opholdstilladelsen, ligesom den ansatte skal beskattes af markedslejen for tjenesteboligen.«
Man skal dokumentere ansættelsen og sende kontrakten ind til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der tjekker om vilkårene er sædvanlige efter danske forhold.
»Ud over det klassiske eksempel, hvor der udbetales mindre i løn end fastsat i opholdstilladelsen, skal man også være opmærksom på, at den udenlandske medarbejder ikke må begynde at arbejde, før opholdstilladelsen er trådt i kraft, idet medarbejderen ellers arbejder ulovligt.«
Ansat skal arbejde på fuld tidS
Tilsvarende gælder, at den ansatte skal arbejde på fuld tid.
Det er i strid med reglerne at sætte arbejdstiden ned, selvom den ansatte selv beder om det.
For alle vilkår i opholdstilladelsen gælder, at der falder store bøder, hvis de ikke overholdes.
»Mange har fået endog rigtig store bøder på flere hundrede tusinde kroner, da overtrædelser af vilkårene typisk straffes med bøder på 10-20.000 kr. pr. måned, overtrædelsen har varet,« siger Jacob Langvad.
Samtidig følger det af reformaftalen, at størrelsen på de i forvejen høje bøder øges, og at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet ved flere stikprøvekontroller og ved samkøring af registre.
»Mange landmænd bliver involveret i tvister med udenlandske ansatte eller med myndighederne, og mange gange skyldes det ikke ond vilje fra landmandens side, men manglende overblik over reglerne og konsekvenserne ved at overtræde disse,« siger Jacob Langvad.
