Når tyskerne skifter til plantefars, står Danish Crown klar

Egentlig burde det, der sker i Tyskland, være to mavepustere i streg for en dansk kødmastodont som Danish Crown. At Tysklands nye landbrugsminister er erklæret vegetar og fra De Grønne, der bedst kan sammenlignes med Enhedslisten, er ifølge CEO Jais Valeur en ’mega-gamechanger’. Læg dertil, at det udbredte koncept 5D, eller fem gange D, hvor D står for Deutschland, foreskriver, at alle grise, som tyskerne sætter til livs, skal være født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland. Men det får nu ikke Jais Valeur i Danish Crown til at tabe vejret:

»Om det kommer til at betyde noget for Danish Crown, det der sker i Tyskland? Ja, det gør det. I første omgang vil 5D ramme den danske smågriseeksport. Afrikansk svinepest betyder også, at det tyske marked vil lukke sig mere omkring sig selv. Når der er færre grise, handler det om at skabe mere værdi. Men jeg ser positivt på det tyske marked, fordi det ændrer sig væk fra at være et lavprismarked. Det tyske marked er progressivt, og kødforbruget falder hurtigt. Det skaber et marked for DCs planteprodukter«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle