På Vejgaarden I/S har ejerne erfaringer med både at lægge budget og lade være. Men nu vil ingen undvære budgetoverblikket.
Normalt siger jeg, at jeg ikke tjener noget på at lægge budget. Der er så mange faktorer, der spiller ind og afgør, hvordan året ender. Priserne udvikler sig, og det er vi ikke herrer over. Derfor giver det ingen mening at sige hverken en halv eller en hel million eller slet ingenting«.
Kasper Højer Clausen vrider sig lidt i stolen. Da han i 2006 indgik i et I/S med sin far, var de første par år på gården mellem Grindsted og Varde med budgetlægning. Men fra 2008 til 2013 prøvede de sig frem uden, og han har altså erfaringer fra en håndfuld år med at klare bedriften uden at lægge budget. I de sidste fem år har han dog været trofast budgetlægger og kunne i dag ikke forestille at klare sig uden det overblik, et godt budget giver. Men om det at lægge et budget og følge det kan værdisættes i kroner og ører, er han nu ikke så sikker på.
»I 2010 ramte vi bunden med et driftsresultat på kun 180.000 kr. Men det er ikke retfærdigt at sige, at det var på grund af manglende budget. Det var lige efter finanskrisen, hvor folk holdt op med at drikke økologisk mælk. Sådan en situation kan budgettet aldrig tage højde for«, forklarer Kasper Højer Clausen.
En nemmere dagligdag
Så noget enkelt svar skal man ikke forvente, hvis man håber på, at spørgsmålet om, hvorvidt budgetlægning kan betale sig eller ej, kan besvares i kroner og øre.
At de sidste fem år, hvor man i Vejgaarden I/S har lagt budget, er klart bedre end de foregående fem år uden, er dog uden for diskussion. Mens driftsresultaterne i de fem år uden budget lå på 0,8-1,3 mio. kr. med 2010 som absolut bundskraber, er der i dag anderledes pæne overskud på driften på omkring tre mio. kr. Og budgetter er medvirkende til de bedre resultater, medgiver Kasper Højer Clausen.
»Men et konkret beløb kan jeg ikke sætte på. Et budget giver først og fremmest fokus på, hvor man har sine omkostninger, og hvor de stikker af. Nu ved vi også, hvad vi forventer i mark og stald, og det er med til at hæve udbytterne«.
Skubber til budgettet
I Vejgaarden I/S glæder man sig over, at økonomien er god. Men der er ikke noget med at hvile på laurbærrene for længe. Når det nye budget for 2020 snart skal lægges, sættes driftsresultatet som altid en tand højere end året før.
»Mit udgangspunkt er, at jeg skal tjene mere til næste år end i år. Jeg er landmand for at tjene penge, og det er meningsløst at gå efter mindre, så vi skubber altid til budgettet«, forklarer Kasper Højer Clausen.
»Jeg lægger et prognosebudget ud fra, hvad køerne realistisk kan præstere. Og med de tal laver jeg et produktionsbudget i Ø90 med de ting, som vi gerne vil have lavet. Hvis vi så ikke tjener mere end i år, må vi se på, hvad der skal gøres anderledes, og hvor vi skal sætte ind«.
»Det tvinger os til at være skarpe og være realistiske med, hvad der er penge til. Hvis prognoserne siger lavere mælkepriser, regner vi det ind i budgettet. Målet er stadig et bedre driftsresultat, og så er der noget, der må vente et år eller to«.
»Man skal f.eks. passe på med at gå og vedligeholde for meget på bygninger og maskiner. Det kan hurtigt sluge en masse penge, som man i virkelighed slet ikke har tjent«.
Investerede for tidligt
»Dengang vi ikke lavede budget, fik vi af og til lavet en investering for tidligt og måtte tage et større træk på kassekreditten. Det sker ikke for os nu. Og når banken kan se, at vi holder budgetterne, ånder de os ikke i nakken. Vi har lige købt 30 ha. Det havde vi ikke budgetteret med. Men da banken ved, at vi følger budgettet, var det nærmest en formsag at få købet godkendt«, siger Kasper Højer Clausen.
»Vi er jo voldsomt afhængige af banken. Sådan er det bare som landmand. Men så længe vi kan tjene penge, giver det ikke noget problem«.
