Næste traktor bliver førerløs

Dansk Landbrugs Management (DLM) vil næste gang købe en ny traktor til traktorparken, der passer de næsten 5.000 hektar, koster den to mio. kr. Ud af den pris skyldes de 300.000 til 400.000 kr., at der skal sidde en mand på traktoren. Der skal være aircondition og plads og et godt sæde, hvor man kan sidde i mange timer, og meget andet.

»Alene sædet koster 50.000 kr.«, siger Mogens Worre-Jensen, direktør for DLM.

Dertil kommer, at traktorføreren skal have løn – en af de største udgifter for bedriften.

Derfor tror han og driftsleder Morten Lund-Olesen, at den førerløse traktor gør sit indtog inden længe.

»En femtedel af prisen skyldes jo, at der skal være en fører«, siger han.

Om fem år

»Om fem år kører der en masse førerløse traktorer rundt«, siger Morten Lund-Olesen, og Mogens Worre-Jensen supplerer:

»Næste gang, vi skal købe en ny traktor, skal den være eller kunne blive førerløs«.

Hos DLM har lugerobotten allerede gjort sit indtog. Den kører på solceller og kører uden bemanding nat og dag, så længe der er strøm nok. Den er ikke stor, men kan køre mange timer af sig selv. På samme måde ser de traktorerne. Der vil være flere, men meget mindre enheder. Danmark kendetegner sig ved at have større traktorer og mejetærskere end andre i Europa, og det er ikke, fordi markerne egner sig bedre til det. Snarere fordi lønnen er høj, og at man med én stor traktor frem for to små, kan spare medarbejdere.

Små enheder

Men når der ikke skal timeløn til, forudser de, at maskinerne vil blive mindre – ligesom lugerobotten.

»Jeg tror, der vil blive mere fokus på det med store tunge maskiner i marken. Det er jo ikke i sig selv godt, når man tænker på komprimering af jorden. Når traktoren bliver førerløs, betyder det heller ikke længere så meget, hvor mange timer den kører. Der kan også være noget med størrelse og sikkerhed, der gør at man vil få flere mindre traktorer«, siger Mogens Worre-Jensen.

Før førerløse biler

Tror I de førerløse traktorer er der allerede om fem år?

»Jeg tror, de kommer før bilerne, som der er meget fokus på. Sikkerheden er nok lettere at opfylde ude i marken end i bytrafikken, hvor der er andre biler og mennesker alle vegne. Men udviklingen vil selvfølgelig ske gradvist«, siger Morten Lund-Olesen.

Elektrificering

Morten Lund-Olesen forudser da også større fokus på landbrug og klimaregnskab. Den elektriske traktor er ikke lige i horisonten på grund af de tunge batterier, der skal til. Morten Lund-Olesen forudser dog, at man kan optimere energiforbruget ved, at en række redskaber kører på strøm, evt. strøm, som traktoren producerer på samme måde som, at diesellokomotiver producerer strøm, som driver tog frem.

»Når man bruger hydraulik og kraftoverføring, taber man varme. Det er jo spild af energi. Måske kan man drive rotorharven med strøm og dermed spare noget energi«, siger han.