»Har du virkelig tænkt dig, at du skal have de bukser på?«
Min kloge kone ser anklagende på mig. Vi er på vej ud for at spise fint. Rigtig fint, og er næsten nået ned til bilen, da hun opdager det: Et par aldeles utilgivelige pletter på mine næsten nye bukser. Jeg købte dem for tre uger siden. Ekspeditricen spurgte mig, hvilken størrelse jeg brugte, jeg svarede »36«, og hun sagde, at hun ville nu gætte på 34.
»Det var godt nok sødt sagt,« kunne jeg ikke lade være at udbryde.
»Nå, det siger jeg til dem alle sammen,« lød hendes svar ledsaget af et smil.
Det var altså de næsten nye bukser, jeg havde iklædt mig før vores besøg på en meget dyr restaurant. Jeg havde fået et gavekort i fødselsdagsgave ...
»Hvad har du da fået på dem?« spurgte min kloge kone dagen efter, da hun med bekymret mine vurderede, hvordan hun skulle gøre dem rene.
Jeg tænkte, så det knagede, og kom frem til en mulighed:
»Jeg tror, det er kartoffeltoppe,« svarede jeg, »for jeg var ude for at se en kartoffeloptager i går.«
»Du lå simpelthen på knæ i en kartoffelmark med dine helt nye bukser?« spørger hun en anelse anklagende.
»Nej, forresten,« kommer jeg i tanker om, »jeg tror, det er gylle, for jeg har også været ude for at se på en gyllevogn!«
»Så er jeg straks mere rolig,« svarer hun sarkastisk, mens hun snuser til de pletter, som jeg nu heller ikke længere kan overse.
»Jeg tror, det er diesel,« lyder hendes dom, og jeg siger:
»Nåeh ja, nu kan jeg huske ...«
»Tak! Du behøver ikke at forklare mere,« svarer hun.
Jeg sætter ind med et modangreb og svarer, at nu går jeg ned og vasker hendes bil, som er så umanerlig beskidt, at den garanteret ikke kan gå gennem syn.
Jeg starter med at højtryksrense fælgene. Letmetalfælge, der er sorte af bremsestøv, er noget af det grimmeste. Det er først, da jeg er kommet et stykke ind i arbejdet, at jeg kommer til at se ned ad de meget lyse fritidsbukser, jeg har iført mig. De er fyldt med små sorte pletter af bremsestøv, som jeg febrilsk forsøger at vaske af uden at opnå det ønskede resultat. Skjorten ser ikke meget bedre ud, men den er heldigvis ternet, så fadæsen er en smule skjult.
Jeg gør bilen færdig, går op til hende i stuehuset og ser brødebetynget ud og siger, at jeg har noget, jeg skal tilstå.
Hun ser op og ned ad mig og svarer, at det kan hun sandelig godt se.
Efter en time i blød er pletterne der stadig. Jeg overvejer febrilsk at kogevaske bukserne.
