Der skal være 25 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer, men der er ingen kompensation, hvis boringen står på naboens jord.
Planteavler Christian Lerche skal på sine 410 hektar lave dyrkningsfri zoner omkring ni drikkevandsboringer, som står på naboens jord. Det betyder imidlertid, at han ikke får kompensation for det.
"Jeg er rasende over princippet i, at jeg bliver frataget jord, som jeg hverken må gøde, dyrke eller sprøjte uden at få kompensation, fordi boringen er på en anden matrikel. Men derfor burde det da ikke være gratis," siger Christian Lerche.
Loven er nemlig skruet sådan sammen, at der skal etableres beskyttelseszoner i en radius på 25 meter omkring drikkevandsboringer. Men det er kun ejeren af den jord, som boringen står på, der får kompensationen på 429 kr. pr. boring.
I Christian Lerches tilfælde ejer Københavns Energi selv jorden, hvor boringen er placeret, og det betyder intet, at beskyttelseszonen rækker langt ind på Christian Lerches marker.
En farlig sag
Planteavleren erkender, at det ikke er mange kroner, han går glip af.
"Men det er princippet i det. Det er en farlig sag, og jeg frygter, hvad der vil ske, hvis der kommer en udvidelse af beskyttelseszonen. Derudover kan den jo også danne præcedens på andre områder, og så tør jeg ikke tænke på, hvad det næste bliver," siger Christian Lerche der mener, det er et klokkeklart brud på ejendomsretten, som skal tages op af landbruget som principsag i retten.
Skal med i retssag
Det mener hans landboformand fra Gefion, Torben Hansen, også. Både på grund af den besynderlige kompensationsordning, men også fordi kompensationen er for lav.
"Der er rigtig mange af mine medlemmer, der bliver ramt af det her. I Gefion knokler vi på for, at dette kommer med i L&F's kommende retssag om hele vandplanskomplekset," siger Torben Hansen.
Han sammenligner drikkevandszonerne med randzonerne omkring landets vandløb og søer.
"Det er en krænkelse og et miljømæssigt tiltag, som masser af steder ingen virkning har," siger han.
Landbrug & Fødevarer har sammen med vandværkernes forening, Danva, netop kontaktet Miljøministeriet i et forsøg på at få udbetalt en engangserstatning i stedet for den nuværende kompensationsordning.
Flere zoner på vej?
I Naturstyrelsen forklarer kontorchef Inger Bergmann, at det er et flertal i Folketinget, der har besluttet, at kompensationen skal gå til den lodsejer, som har boringen på sin jord.
"Det skyldes en afvejning mellem den administrative byrde ved at skulle fordele kompensationen ud mellem flere parter og kompensationens størrelse," siger hun.
Hun fortæller endvidere, at Natur- og Landbrugskommissionen skal se på, hvad konsekvenserne vil være, hvis landmænd skal udtage mere jord end de 25 meter. Det vil så blive kaldt 'boringsnær beskyttelsesområde' og ske efter en konkret vurdering af hver boring.
Her vil kommissionen også se på, om en udvidelse kan gennemføres som erstatningsfri regulering, eller om der bliver tale om ekspropriation.
