Naturen skal have friere spil på brakmarkerne

Blomster, lærkepletter, insektvolde og vildtstriber skal fra næste år have lov til at fylde lige så meget som græsset på de danske brakmarker. Eller måske endda det hele.

Det foreslår en lang række grønne organisationer og landbruget med Danmarks Jægerforbund i spidsen.

Loftet skal væk

Med jægerne som initiativtagere er organisationerne sammen gået til NaturErhvervstyrelsen med en opfordring om at tage et opgør med de brakregler, der bl.a. siger, at vildtstriber og bivenlige tiltag kun må udgøre op til 10 procent af en brakmark.

Den regel er i klar konflikt med ønsket om at fremme biodiversiteten, mener organisationerne.

Og det hæmmer samtidig landmændenes appetit på naturpleje, at de ved, de kan blive straffet for at overtræde reglerne.

Nye grønne krav

Men nu er der kommet en ny type brak, MFO-brak, som er en oplagt mulighed for at ændre kursen i brakreglerne, mener organisationerne.

Og da formålet med MFO (miljøfokusområder, red.), som skal udgøre fem procent af omdriftsarealet, netop er at fremme biodiversiteten, kan 10 pct.-loftet lempes uden at komme på tværs af EU-reglerne.

»De gamle brakregler går stik imod ønsket om mere biodiversitet. Derfor siger vi: Vil man have biodiversitet, hvorfor så ikke tillade det i 100 pct. af det, der bliver meldt ind som MFO-brak? 10 procent af fem procent - det er simpelthen for lidt,« siger jagtkonsulent Bent Rasmussen, Danmarks Jægerforbund.

Fuglevenner bakker op

Også Henrik Wejdling fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) hovedbestyrelse understreger behovet for nye brakregler.

»Vi ønsker ligesom jægerne og biavlerne at få flere lærkepletter, flere blomster og flere faunaforbedrende tiltag ind på brakområderne. For efterhånden som landbruget bliver mere og mere trængt på de dyrkbare arealer, bliver det kun på brakmarkerne, vi vil se naturtiltag,« mener Henrik Wejdling, der håber at brak med større naturindhold vil kunne hjælpe bl.a. viber, lærker og agerhøns.

NaturErhverv lytter

I NaturErhvervstyrelsen er organisationernes forslag blevet godt modtaget, fortæller teamleder Jannik Elmegaard.

»Vi er i fuld gang med at undersøge, hvor langt vi kan imødekomme organisationernes ønsker. For os er det afgørende at finde en løsning, hvor vi ikke sætter landmændenes støtte på spil, og hvor vi ikke risikerer en underkendelse fra EU. Og så skal det være enkelt og til at kontrollere,« siger Jannik Elmegaard, som ikke vil konkretisere yderligere, hvad der ligger i støbeskeen.

Han forventer imidlertid, at en bekendtgørelse vil blive klar til efteråret, så nye regler kan gælde fra 1. januar 2016.

»Historisk«

På forhånd står det dog klart, at forventningerne om nye brakregler og deres effekt for naturen er skyhøje.

»Det er et historisk gennembrud, som vi har de allerstørste forventninger til,« siger Henrik Wejdling, Dansk Ornitologisk Forening.