Det er dog utroligt, hvad man skal høre netop i denne tid fra NNF (slagteriarbejdernes fagforening), hvor de kritiserer landmændenes kamp for at overleve. Man har meget ofte hørt NNF skrige højt om solidaritet, men på den måde NNF i øjeblikket udtrykker sig, eller ligefrem overfuser landmændene for at være usolidariske, hører ingen steder hjemme.

Den bølgedal, svineproducenterne prismæssigt er i i øjeblikket, er katastrofal, og derfor kan vel ingen fortænke dem i, at de prøver alt mellem himmel og jord og i denne situation netop at levere svin til en bedre pris i Tyskland.

Når NNF taler så meget om solidaritet, hvor er den så henne i de perioder, hvor der strejkes? Her er der ingen kærlige tanker til landmanden. Han kan da bare sejle sin egen sø, selv om det med de store besætninger er en utrolig vanskelig drift, hvor produktionen presser på. Det er trods alt levende dyr det drejer sig om, hvorimod slagteriarbejderen arbejder med døde væsener.

Nej NNF, denne sag er i solidaritetens ånd en ualmindelig dårlig sag, når I tænker Jer godt om.

Mads Schmidt Eriksen

Lusigvej 7. Broballe 6430 Nordborg

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle