Nordea: Uændrede krav

Kreditklemmen er aflyst, lød det fra flere sider på Økonomikonferencen.

»Som udgangspunkt er Nordeas politik - og praksis - over for landmænd den samme som i 2007,« sagde landbrugschef Søren Porsbjerg, Nordea, i Økonomikonferencens debat om vækstlandmanden og vækstfilosofien i dansk landbrug.

»Der er ikke sket ændringer for os. Vi vægter fortsat driftsøkonomien i projektet og egenkapitalen højt, som vi gjorde det for syv-otte år siden. Og hvis man står på begge ben, er man mest robust.«

 

Ansvar på rådgiveren

Søren Porsbjerg var ikke alene om meldingen, at landbrugets kreditklemme er aflyst. Kreditdirektør Benny Laibach Pedersen, Jyske Bank, bedyrede, at flere end den berømte »bedste tredjedel« har en fremtid i erhvervet, men at også landmænd i mellemgruppen vil høre til bankens kunder i fremtiden.

»Vores kendskab til kunden, og hans forudsætninger, betyder naturligvis meget,« sagde Søren Porsbjerg.

»At han er i stand til at præsentere en budget, som ikke er lavet for vores skyld, men for hans egen. På det punkt hviler der et stort ansvar på økonomirådgiverne - nemlig at tegne et realistisk billede.«

Søren Porsbjerg oplyste, at banken ofte står for beregning af de driftsøkonomiske resultater for landmanden.

»Men kreditgivning er ikke matematik - vi har stor erfaring i landbrugsafdelingerne, herunder faglige personer der kan vurdere, om en landmand med 150 køer kan håndtere 450 køer i stedet for,« sagde Søren Porsbjerg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle