Nu kan traktoren få vinterdæk på

Nokian lancerer verdens første vinterdæk til traktorer med markant bedre vejgreb på sne og is.

Trods forårslune temperaturer kan en finsk nyhed måske alligevel interessere landmænd med vintervejr i erindring: Nokian har netop lanceret verdens første deciderede vinterdæk til traktorer.

Hakkepeliitta TRI, der er navnet på det nye vinterdæk, skal ses som et supplement til helårsdækket TRI2. Det noget tungekrøllende navn skal signalere slægtskab med Nokians serie af vinterdæk til lastbiler, som går helt tilbage til 1934.

Nokian angiver selv, at det nye specialdæk til vinterforhold har et 23 procent bedre vejgreb på sne og 25 procent bedre på is end den hidtidige løsning, helårsdækket TRI2.

Det skyldes ifølge det norske fagmagasin Traktor, at der i udviklingsprocessen af det nye dæk har været fokus på et bedre vejgreb med et nydesignet ribbemønster samt en mere smidig, men dog slidstærk gummiblanding.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle