Nu starter registreringsnettet for skadegørere

»Hvert år i vækstsæsonen følger landets planteavlskonsulenter udviklingen af sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder over hele landet. Det kaldes »Planteavlskonsulenternes Registreringsnet« og starter op i denne uge med de første registreringer af sygdomme og skadegørere i vintersæd.«

Det fortæller landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Videncentret i Skejby.

Senere følger også vårsædsafgrøderne. Svampesygdomme i alm. rajgræs til frø begynder 7. maj. Og ultimo maj starter registreringer af hvedegalmyg i hvede.

Mange varslingssystemer

En del skadedyr varsles om begyndende flyvning på baggrund af en temperaturmodel. For eksempel fritfluer hvor temperatursummen summeres fra 1. marts. Mens temperaturen for skulpegalmyg i vinterraps opsummeres fra 1. april. I skulpegalmyg suppleres varslingssystemet dog af fangster fra gule fangbakker fra blomstringstidspunktet. Som noget helt nyt varsles flyvning af engrapgræsgalmyg også via en helt ny temperaturmodel.

Kartoffelskimmel, coloradobiller, bladlus i kartofler og bladsvampe i sukkerroer indgår også i registreringsnettet senere i vækstsæsonen.

»I 2012 vil der igen blive sat feromonfælder op for at se, om skadedyret majshalvmøl forekommer i majs i Danmark. I 2010 blev der fundet svage larveangreb på én lokalitet med kernemajs ved Korsør. I 2011 blev der ikke fundet angreb i Danmark, men der blev fundet angreb i to majsmarker i Skåne,« fortæller Ghita Cordsen Nielsen.

Læs også

Du kan følge udviklingen af de forskellige skadegørere gennem hele vækstsæsonen på www.landbrugsinfo.dk/regnet - der kræves ikke abonnement.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle