Ny chef for ejendomsgruppen Vestjysk Mægler i Ringkøbing

Det er knapt et år siden, at ejendomsmægler MDE Per Christensen, 43, tiltrådte i ejendomsgruppen Vestjysk Mægler i Ringkøbing.

I dag er han ny chef for firmaet, som siden har fordoblet omsætningen, seksdoblet antallet af salgsemner og har en stærk forretning med over 40 boligemner stående til salg. Den afgående chef, Olav Christensen, 65, har valgt at gå ned i arbejdstid. Ejendomsmæglerfirmaet er stiftet for få år siden.

Per Christensen bor i Ringkøbing, er gift med Tina Bæk og har mere end ti års erfaring med ejendomshandel i forskellige ejendomskæder.

Vestjysk Mægler omfatter i dag salg af både landbrug, parceller, byggegrunde og fritidshuse. Firmaet består desuden af ejendomsmægler MDE Olav Kristensen og ejendomsassistent Maibritt Jeppesen, og er ud over fællesskabet med De Grønne Mæglere også medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening og er den eneste uafhængige mæglervirksomhed i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle