Ny formand i Vendsyssel

Landbrug & Fødevarers Familielandbrugssektion har fået sin tredje kvindelige regionsformand: Inger Skamriis Andreasen fra Lophave er ny formand i Vendsyssel Familielandbrug.

Den nye formand, som i forvejen er formand for Familieudvalget, blev valgt ved generalforsamlingen onsdag i denne uge, hvor formanden i de sidste to år, Leo Kristensen, få dage før havde varslet for sin bestyrelse, at han ikke ønskede at fortsætte.

Med Inger Skamriis Andreasen (63) har foreningen fået en udadvendt ny formand, der er velkendt med landspolitisk arbejde.

»Jeg glæder mig til arbejdet og har advaret bestyrelsen om, at de skal bistå mig med det landbrugsfaglige. Jeg er jo ikke landmand«, siger Inger Skamriis Andreasen, der er uddannet økonoma og diætist med arbejde i Jammerbugt Kommune. Her har hun bedt om at komme på firedages-uge, så hun kan overkomme det hele.

Inger Skamriis Andreasen er gift med en landmand og har bl.a. kødkvæg af hereford-racen. Parret har fire voksne børn - den ene med egen gårdbutik.

De andre kvindelige formænd er Lone Andersen og Anette Klausen i hhv. Vest og Midt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle