Ny generation knivbjælker fra Lely

Med Splendimo QIII lancerer Lely sin nye generation af lettrukne knivbjælker og supplerer dem med en enkel og effektiv overbelastningssikring.

Med Splendimo QIII lancerer hollandske Lely sin seneste generation af knivbjælker til skårlæggere til denne sæson.

Lely holder fast i modulopbygningen og den gennemgående drivaksel, men har mindsket drivakslens friktion og øget kraftoverførslen gennem et ændret design, ligesom bjælkens tandhjul er gjort større for at mindske effekttabet.

Nyt er også overbelastningssikringen af hver enkelt tallerken med seks sprængbolte i fæstet, som let og hurtigt kan skiftes i marken.

De enkelte skivers overlap er desuden øget fra 100 til 120 millimeter.

Splendimo QIII-bjælken kommer blandt andet på de to nye skårlæggere, PC 330 og PC 370, med henholdsvis 3,25 og 3,65 meters arbejdsbredde. Begge fås med svingbart træk, så de kan køre på begge sider af traktoren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle