Ny serie af tipvogne matcher traktorerne

Brdr. Toft A/S sælger ny serie af tipvogne fra Zaccaria, hvor man kan tilpasse farvekombinationen til traktoren.

Brdr. Toft markedsfører to- og tre-akslede dumpervogne fra Zaccaria, men fabrikken tilbyder derudover en række andre modeller, herunder trevejs tipvogne samt anhængere til f.eks. roetransport samt ladvogne og tankvogne. Også specialvogne udført i rustfrit stål til transport af vin, frugt og bær indgår i programmet.

Det er dumper-tipvognene i serien Plus-Line fra Zaccaria, som er den serie af vogne, Brdr. Toft tidligere har fokuseret på.

Her er den formpressede hurtig-tømmende kasse forsynet med en hydraulisk betjent bagsmæk som er vandtæt, hvilket gør vognen velegnet til såvel transport af raps, slam og lignende. Kassens sider er udført i specialstål og bunden i Domex-stål.

Vognen er som standard med medstyrende bagaksel på de to-akslede vogne og forreste og bagerste på de tre-akslede vogne. Kofanger, værktøjskasse mv. er udført i rustfrit stål.

En af de tilpasningsmuligheder, der findes til Zaccaria Plus-Line, er at levere vognen i en farvekombination, der matcher den trækkende traktor.

Som supplement til Plus-Line introducerer Brdr. Toft nu en ny serie af dumpervognene kaldet Basic-Line. Basic Line dumper-tipvogne er bygget ud fra samme skabelon som Plus-Line-vognene men er lidt enklere, og for at holde prisen på et billigere niveau er der sparet lidt på noget af det, der kendetegner Plus-Line.

Zaccaria Basic-Line tippes direkte fra traktorens hydraulik men kan leveret med egen hydraulikanlæg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle