Jesper Tambour sendte sin miljøansøgning i 2006 - i går holdt han åbent hus.
Jesper Tambour indrømmer, at han af og til har været ved at miste modet med hensyn til at få alle tilladelser og finansiering på plads.
"Godkendelsen nåede lige akkurat ikke at blive færdigbehandlet i Storstrøms amt i 2006, før sagsbehandlingen overgik til kommunen," fortæller han.
Men i 2010 var miljøgodkendelsen på plads, dog med krav om både luftrensning og gyllekøling på staldanlægget.
På det tidspunkt var det finansielle marked gået helt i stå, og både bank og kreditforening var tunge at danse med.
"Paradoksalt nok blev jeg ramt af at have en relativt god egenkapital, så banken talte for, at jeg skulle vælge en nedslidningsstrategi i stedet for at bygge til 1.000 søer," siger han.
Men nedslidning var slet ikke på hans dagsorden. Han ville fortsætte med søer, og det krævede udvidelse og overgang til løsdrift.
Sidste år faldt alle brikker endeligt på plads.
Løsdrift
I den nye stald skelnes ikke mellem løbestier og drægtighedsstier. Det sparer en flytning og giver en mere enkel staldindretning. I lang tid gik han efter at bygge en transponderstald, men blandt andet fordi det ville indebære en flytning og en mere kompliceret stiindretning blev den løsning droppet.
"Jeg har lagt vægt på at få en enkel og rationel stald, men samtidig en stald med mest mulig løsdrift," forklarer Jesper Tambour.
Søerne går løse lige fra fravænning og indtil indsættelse i farestalden.
Han overvejede også at lave løsdrift i farestalden, men den idé faldt, fordi han fortsætter med at udnytte de eksisterende farestier.
"Jeg tror ikke, det dur både at have faresøer i bokse og i løsdrift," forklarer han om sit valg.
10 cm halm
I drægtighedsstierne er arealet mellem bokserækkerne sænket 10 cm. Der skal strøs halm på spaltearealet, men Jesper Tambour håber, det ikke bliver nødvendigt at skifte halmen ret tit.
"Der er drænet gulv i fællesarealet, så jeg regner med, at halmen kan holde sig tør," forklarer han.
Med de valg, han har gjort, kan stalden godkendes til både UK- og Antonius-produktion.
33-34 grise pr. årsso
Da Jesper Tambour i efteråret slagtede sin gamle sobesætning, var effektiviteten tæt på 34 grise pr. årsso. Derfor mener han også, det er realistisk mindst at regne med samme niveau, når den nye besætning er kørt ind.
"Vi har jo allerede haft de første gyltefaringer, og at dømme efter dem skulle vi nok kunne nå det mål," forudser han.
Smågrisene sælger han ved fravænning til sin fætter, der sælger en del videre ved 30 kg og leverer en del som slagtesvin.
"På sigt kunne jeg godt tænke mig at have min egen smågrisestald, men det er svært at lave et regnestykke der viser overskud," forklarer han.
Står selv for byggeriet
Råhuset er leveret som totalentreprise af HPH Totalbyg. Jesper Tambour har selv indkøbt inventar, fodrings- og ventilationsanlæg.
"Det har selvfølgelig taget noget tid, men jeg mener også, jeg har sparet penge ved selv at stå for det," siger han.
