Ny trend: Flere blandinger til ukrudtsbekæmpelse

Blandingsprodukter bliver mere almindelige i EU, men det forbedrer ikke nødvendigvis bekæmpelsen af ukrudtet.

Der er ikke meget nyt under solen, når det gælder nye aktivstoffer i ukrudtsmidler. Derfor er de mest interessante nyheder fra kemifirmaerne nye blandingsprodukter, hvor kendte aktivstoffer mixes, så der kan opnås en bred virkning på ukrudtet, samtidig med at forskellige aktivstoffer bidrager til at modvirke, at ukrudtet udvikler resistens. Det har også været tilfældet på de konsulenttræf, som kemifirmaerne har inviteret planteavlskonsulenter til rundt om i landet de seneste par uger.

Det større udvalg af blandingsmidler skyldes, at det danske marked kun fylder ganske lidt på det europæiske marked - og at der i mange af de øvrige EU-lande er tradition for at køre med blandinger. I Danmark har der dog været tradition for at målrette ukrudtsbekæmpelsen ved at vælge de midler, der gav den bedste effekt, samtidig med at der er blevet skelet til resistens-problematikken.

Blandt de blandingsprodukter, som er blevet godkendt de seneste sæsoner, er Cossack, Adimax, Express Gold og Tombo.

»Tombo blev godkendt i juni 2014. Midlet er godkendt til forårsanvendelse i vinterhvede, triticale, rug og vårhvede og bør altid blandes med additivet PG26N,« fortalte Stefan Fick Caspersen, salgskonsulent hos Dow AgroSciences.

Tombo indeholder aktivstofferne florasulam (kendt fra Primus), aminopyralid (kendt fra Mustang Forte) og pyroxsulam (kendt fra Broadway).

Faktaboks

Nye midler

  • Det danske marked for planteværnsmidler er i høj grad underlagt det europæiske marked.
  • Det betyder bl.a., at den største fornyelse består i godkendelse af nye blandingsprodukter samt midler med nye og mere effektive formuleringer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle