Nye, bedre kvælstoftal - men krav lempes ikke

I sidste uge kom det frem, at kvælstofudledningen fra landbruget har været overvurderet siden 1990. Nu viser en endnu ikke offentliggjort rapport, at kvælstofudledningen i referenceåret 1900 - det år, man sammenligner med og bruger som mål, når landbruget skal reducere kvælstofudledningen - var cirka dobbelt så stor som hidtil antaget.

Set med landbrugets briller er det som udgangspunkt positivt, fordi man så må formode, at man er tættere på målet for, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres.

Det skal landbruget dog ikke tage for givet.

I sidste uge ville miljøminister Lea Wermelin (S) ikke trække lynindgrebet med ekstra efterafgrøder tilbage, selv om AU havde regnet mere forkert på udledningen, end de ekstra efterafgrøder ville give i effekt.

I denne uge er situationen, at AU nu har regnet rigtigt på udledningen i år 1900. Det ser heller ikke ud til at komme landbruget til gode. Miljøstyrelsen melder, angiveligt vejledt af Aarhus Universitets DCE-afdeling, at den nye viden ikke skal ændre målene for landbrugets kvælstofudledning. År 1900 kan alligevel ikke bruges som reference. Der var så meget landbrug og urenset spildevand i år 1900, at det ikke var upåvirket af mennesker, lyder forklaringen omtrent.

Kan ikke passe

Thor G. Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer, undrer sig over, at det skulle være Miljøstyrelsens holdning til den nye rapport fra Aarhus Universitet.

»Jeg har meget svært ved at forstå, hvis de siger sådan. Det kan ikke passe, at Miljøstyrelsen og AU-DCE først nu finder ud af, at der var landbrug i Danmark i år 1900, og bruger det som argument for ikke længere at bruge 1900 som referenceår for, hvad der er god økologisk tilstand. Hvis man mente før, at der var god økologisk tilstand i år 1900, ændrer det sig vel ikke af nogle beregninger af, hvor stor koncentrationen af kvælstof, der blev ledt ud i havet, var. Det vil være grotesk og fuldstændig uden hold i virkeligheden«, siger han.

Thor G. Kofoed føler sig meget mindre tryg, hvis man vil bruge kvælstofkoncentrationen i naturvandløb til at sætte mål efter, som man har gjort hidtil.

»Man kan ikke finde et vandløb uden menneskelig påvirkning, og der vil være alt for store tilfældigheder, hvis man finder nogle få, man mener er naturlige. Det er jo grotesk«, siger han.

Egen idé

Ifølge Thor G. Kofoed har AU før med stor sikkerhed sagt, at år 1900 skulle bruges som referenceår, og argumentet var, at der på det tidspunkt var rigtig god miljømæssig tilstand. Samtidig havde de gode data på tilstanden med ålegræsmålinger og beskrivelser. Der var også referencer i nabolande, så man kunne sammenligne data.

»Det var derfor, de selv satte forskning i gang for at finde frem til, hvad udledningen så reelt var i år 1900. Så kunne de sætte tal på, hvad landbrugets udledning må være nu, for at der kunne stilles de rigtige krav til landbruget«, siger han.

Der virker ifølge Thor G. Kofoed som om, at lige meget om tallene går den ene eller den anden vej, bruger man det til at stramme kravene til landbruget. Samtidig understreger han, at det ikke er AU eller styrelsen, der bestemmer.

»Det er politikerne, der bestemmer, og jeg vil gå til Miljøministeren og opfordre til, at man bruger de nye, solide data for udledningen i år 1900 som reference til, hvad udledningen skal være«, siger han.

Tallene vil i hvert fald betyde, at landbruget er tættere på målet end hidtil beregnet.

Et stykke vej endnu

Thor G. Kofoed erkender dog, at landbruget ikke er helt i mål med indsatsen, selv om man bruger 1900-tallene.

»For at nå i mål skal vi bruge nye effektive virkemidler som præcisionslandbrug og virkemidler uden for dyrkningsfladen«, siger han.

Ifølge Aarhus Universitet var kvælstoftabet i 1900 8 kg pr. hektar - i dag er det 12 kg pr. hektar. Koncentrationen af kvælstof i det vand, der løb ud i havet, var 2,5 mg i 1900, det er 4,1 mg i gennemsnit i dag. Det nye er, at man hidtil har regnet med en koncentration på cirka 1,2 mg i år 1900.