SDHI-midler godkendes i nabolandene men bremses af særlige danske krav. Det koster merudbytter.
En ny generation af effektive svampemidler vil i år blive brugt på mio. af hektar med korn i vore nabolande. Danske landmænd må langt hen ad vejen nøjes med de midler, som de har brugt i årevis, og heller ikke længere ude i fremtiden er der udsigt til, at midlerne godkendes i Danmark.
Det handler om de såkaldte carbamoxider, også kaldet SDHI-midler, som de internationale planteværnskoncerner har sendt på markedet under forskellige navne og med forskellige aktivstoffer inden for samme klasse. Men i Danmark er der ikke søgt om godkendelse af eksempelvis Aviator Xpro, Adexar eller Bontima, som spås en stor anvendelse udenlands i de kommende år. Og firmaerne har også undladt at søge afprøvning af midlerne i Landsforsøgene i 2012, der ellers sædvanligvis er første skridt til godkendelse og registrering.
Søger ikke godkendelse
"Midlerne har en høj langtidseffekt, men på sin vis kolliderer den egenskab med de danske krav til, hvor hurtigt stofferne skal kunne nedbrydes. Derfor søger vi ikke godkendelse for Adexar under de nuværende regler " siger salgschef Anders Fjendbo, BASF.
Han påpeger, at et enkelt SDHI-middel findes på det danske marked, nemlig boscalid, der indgår i Bell, Signum og Cantus, ligesom boscalid indgår i Efilor, der ventes godkendt til svampebekæmpelse i raps i 2013.
Bayer Cropcience har tilsvarende erkendt, at det vil være svært at få midlet Aviator Xpro gennem godkendelsessystemet, men produktchef Claus Hestbech vurderer, at der findes andre stoffer i SDHI-gruppen, som muligvis har større chance for at opnå godkendelse, og dem arbejder Bayer videre med.
Bontima fra Syngenta blev godkendt i Storbritannien i 2010, og ifølge salgschef Henning Jensen er der søgt godkendelse af SDHI-svampemidlet i bl.a. Tyskland og de øvrige nordiske lande. Men i Danmark ansøges ikke som følge af de skrappe danske krav angående nedbrydningsprodukter.
"SDHI-midlerne vil kunne løfte udbytterne i korn med et par hkg pr. hektar, og den fordel vil bestemt blive savnet. Ikke mindst fordi effekten af de nuværende midler er ved at være slidt," siger Henning Jensen.
Plus seks hkg
SDHI-midlerne er som nævnt ikke afprøvet i Landsforsøgene, men Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein har udført en række hvedeforsøg i 2011 med midlerne Adexar, Aviator Xpro, Input Xpro og Skyway Xpro, hvor sidstnævnte som den eneste endnu ikke er godkendt i Tyskland.
Forsøgene har resulteret i højere effekter over for septoria og sikre merudbytter i forhold til svampebekæmpelse med triazolholdige midler. Især er det tydeligt, at effekten at SDHI-midlerne holder meget længe. Syv uger efter behandling i stadie 31-32 er der stadig tæt på 90 procent effekt over for septoria, hvor effekten for de øvrige midler er reduceret til 60-70 procent.
Ud fra de tyske resultater konkluderes det, at de nye midler ikke bør bruges til den afsluttende aksbehandling, da det vil forøge risikoen for udvikling af resistens.
Bayer gengiver på sin hjemmeside resultatet af 23 uafhængige forsøg, som er gennemført i Storbritannien i 2008 og 09. Her har T2-behandling (når fanebladet er fremme) med fuld dosis Aviator Xpro som gennemsnit givet seks hkg pr. hektar mere end tilsvarende behandling med Opus og Comet. T1- og T3-behandlinger blev gennemført ensartet i alle forsøgsled.
Fordelene ved brugen af carbamoxider begrænser sig ikke til hvede. Både i vårbyg, vinterbyg og rug har midlerne vist sig at bekæmpe flere af de primære sygdomme bedre end de gamle midler.
