Nye kræfter med gåpåmod

Jeg har siddet som formand i to år, og jeg har altid set stillingen som et sted, man ikke er i i længere tid. Det er vigtigt også at give plads til nye kræfter. Nye kræfter er vigtige i forhold til udviklingen både i foreningen og i ledelsen.

Jeg har fået en masse spændende oplevelser og et stort netværk. Jeg har udviklet mig både personligt og fagligt, lige fra kontakten med medlemmerne til det at skulle være sparringspartner og vejleder. Der har været gode udfordringer med fx at skulle sikre en god ledelse og bestyrelse.

At sikre dialog og få involveret alle parter. Jeg synes, det er lykkedes godt, især i forhold til ledelsen. Vi diskurerer meget på vores møder, men vi går derfra som en samlet enhed, og det er vigtig for organisationen.

En af de store målsætninger har været at lave strukturændringer i foreningen. Vi har samlet konsulenterne og forsøgt at fastholde den lokale forankring og give større indflydelse til de frivillige organisationer. Derudover har vi skabt større gennemsigtighed i vores arbejde.

Landbrugsskolereformen - og forsætte med at lægge pres på politikerne for at skabe bedre rammevilkår og etableringsmuligheder for de unge er vigtige emner. Et godt råd til en ny formand er at tage tingene, som de kommer, og have gåpåmod. Det har jeg selv lært meget af.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle