Nyt dansk projekt i Rumænien

Jantzen Development udbyder aktier i planteavlsprojekt på 6.000 hektar.

Selskabet Jantzen Development, der har ti års erfaring med at udvikle landbrugsprojekter i Østeuropa, udbyder et nyt projekt i Rumænien til aktietegning i anden halvdel af maj.

Projektet er et planteavlsprojekt på 6.000 hektar med blandt andet nye haller til maskiner og opbevaring af korn og gødning. Selskabets danske ledelse står for etablering og drift de første fem år.

Projektet har aktiver for 312 mio. kr. Heraf er de 182 mio. kr. finansieret gennem den italienske bank, UniCredit Group, der er den tredjestørste bank i Europa. Banken har også finansieret selskabets projekt i Slovakiet.

Jantzen Development, der præsenterer projektet på fire møder rundt om i landet i dagene 26. til 29. maj, lokker blandt andet med billig arbejdskraft, lave omkostninger og EU-støtte, foruden hastigt stigende jordpriser i Rumænien.

Selskabet, der gennem de sidste to år har solgt fem landbrugsprojekter i Rumænien på tilsammen 5.600 hektar, har 15 lokale medarbejdere ansat på deres kontor i Rumænien.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle