Nyt samarbejde kan styrke handel med mejeriprodukter i Europa

Af Mads Kristensen, Senior Sales Manager, Commodity Sales, Jyske Markets.

Den tyske råvarebørs EEX samt Global Dairy Trade (GDT) offentliggjorde ultimo januar, at de to indgår et joint venture om at udvikle fremtidens europæiske mejeriauktion. Samarbejdet er et skridt i bestræbelserne på at etablere et velfungerende europæisk marked for handel med mejeriprodukter, der kan benyttes af alle aktører i værdikæden til at prissikre varer.

GDT har i mange år haft et succesfuldt samarbejde med den New Zealandske børs NZX, der bl.a. udbyder handel med mejeriderivater som smør og mælkepulver. Samarbejdet betyder konkret, at mejeriderivaterne, der handles på NZX, ved udløb afregnes i forhold til auktionerne på GDT. Dette sikrer en vigtig kobling mellem priserne på det finansielle og fysiske mejerimarked, så finansielle derivater kan benyttes til at lave terminsaftaler på køb og salg af mejeriprodukter uafhængig af leverandører.

Ved handel med mejeriderivater på EEX-børsen i dag afregnes disse ved udløb ud fra et indeks, baseret på tyske, hollandske og franske priser. Selv om fremgangsmåden er nogenlunde retvisende for priserne på det europæiske mejerimarked, mangler det transparens via et direkte link til det fysiske marked. Netop denne problemstilling kan blive løst i det nye samarbejde mellem EEX og GDT. De indledende evalueringer er igangsat, og resultatet heraf ventes at forelægge medio 2019. Konkluderes evalueringerne at være positive, ventes den første auktion i det nye samarbejde at ske i 2020.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle