Ole-opfinder: Kamera-teknologi kommer til at ændre alt i landbruget

Nye opfindelser vil flytte fokus fra helheder som mark og stald til enheder som planter og dyr.

Kamerateknologi! Opfinder Ole Green er et øjeblik om at svare, når man spørger ham om, hvad der bliver det nye sort inden for opfindelser til landbruget. Han når lige at overveje, hvor meget han skal fortælle. Der er jo lige det med gode opfindelser, at man gerne vil sikre sig, at der ikke er andre, der stikker af med de gode idéer. På den anden side er vidensdeling et mantra i opfinder-firmaet Agrointelli, hvor Ole Green er direktør.

»Del din viden med andre. Det er nok det allerbedste råd, som jeg kan give til alle, der har en god idé, som de gerne vil udvikle og måske skabe en forretning ud af«, lyder det fra Ole Green, der selv står bag markrobot-opfindelsen Robotti. På vækstkonferencen den 22. september kan man høre Ole Green fortælle om, hvad der skal til for at få en forretning ud af sine gode ideer.

Tilbage til enheden

At Ole Green netop ser kamarateknik som fremtidens store udviklingsområde, skyldes for det første, at teknikken efterhånden er blevet så god og billig, at den kan indgå i kommercielle sammenhænge. For det andet er der et konkret behov:

»Hvis man passer 2.500 ha, så har man optimeret arbejdet, såsæden, gødning, planteværn og høst. Men jeg tror, der er mere at hente, hvis man på et tidligt tidspunkt kan afsløre, om der et eller andet sted blandt de millioner af majsplanter er nogle, der ikke trives optimalt. Eller i en svinebesætning, hvor et kamera på tidligt kan afsløre, om nogle af svinene ændrer adfærd«.

»Danske landmænd er enormt gode til at arbejde med store overblik og optimere på helheden. Men skal der yderligere fremgang til, er man nødt til at begynde at se på enkelt-individet igen og forholde sig til det. Jeg er sikker på, at teknologien med kamera, sensorer og databehandling kommer til at hjælpe os med at træffe intelligente valg«.

Find en partner

Ole Green er ikke alene med at se lyset i kameraets linse, men det er bestemt ingen skade, at der er mange, der arbejder på at udvikle den samme teknik.

»Selvfølgelig vil man gerne beskytte sin forretning, men det er min erfaring, at man får meget mere ud af det ved at arbejde sammen med andre, også selv om det måske er konkurrenter. Man er flere om at dele omkostningerne og ender med at stå med et stærkere resultat, fordi der har været flere om at udvikle det«, siger Ole Green, der peger på flere fordele ved at være flere virksomheder om at udvikle:

»I øjeblikket arbejder mange lige som os i Agrointelli på at udvikle robotter til markarbejdet. Jeg ser sådan på det, at det er robotterne mod traktorerne. Man kan alligevel ikke være unik med robotter, og så det er bedre at være sammen med en konkurrent om at udvikle den bedste robot«.

Dyrt at udvikle

Ole Green er kendt for at have mange gode idéer og ikke være bange for at prøve dem af. Nogen egentlig fiasko har han endnu til gode. Næsten da. For der var lige et projekt for en halv snes år siden, hvor han forsøgte sig med at reducere pattegrisedødeligheden ved at lede soens varme hen i grisehytten. Teknikken var god nok. Men det var timingen ikke.

»Det var for dyrt på det tidspunkt. Simpelthen. En rigtig fiasko var det nu ikke, for teknikken er siden blevet så meget billigere, at det kan lade sig gøre. Jeg fik bare ikke så meget ud af det«, siger Ole Green.

Mine fokusområder

  • Både landmænd og landbrugsindustrien har brug for, at vi udvikler smarte løsninger, der er mere end bare bøjet jern. Effektivisering har flyttet fokus fra enhed til helhed. Med teknologi kan vi komme til at optimere på enhederne igen. Der ligger pengene nu.
  • Åben tilgang: Man er nødt til at samarbejde med andre om at udvikle sine idéer. Sørg for at komme med i forskningsprogrammer. Vær ikke bange for at samarbejde med konkurrenter. Vær tværfaglig. Brug Agro Business Park. 
  • Likviditeten: Husk, at omkostningerne kommer, før en eventuel støtte udbetales. Derfor kommer man til at være sin egen bank i den første tid. Husk at sætte arbejdstid til at følge op på de projekter, som man har sat i gang.

Faktaboks

Det med småt...

  • Er tidligere dressurrytter og rider stadig. Favorit-heste-racen er Trakeheren, der står tilpas højt i tændingen til at være en udfordring. »Det får mig til at slappe af, fordi jeg er nødt til at have fokus på hesten og ikke skal tænke på arbejde«.
  • Nyudnævnt professor på Aarhus Universitet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle