Ombygning uden stop i produktion

Indretningen af de eksisterende drægtighedssektioner til elektronisk sofodring på Ørstedgård Svineproduktion er foretaget af Agrisys.

Firmaet har stået for lignende ombygninger andre steder. I de fleste tilfælde kan det gøres med en meget lille - og i nogle tilfælde slet ingen - nedgang i soantallet, siger Mikael Kirk, Agrisys.

»René Klink er faktisk en af dem, der har reduceret soantallet mest, men det er for at fastholde de 12 stabile grupper,« forklarer Mikael Kirk.

»Nogle steder laver vi indretningen med stabile grupper, og andre steder med dynamiske grupper, og det er besætninger der i størrelse spænder fra 200-250 søer til denne her. Men i de fleste tilfælde er det besætninger med 400 til 1.300 søer.«

Indretningen af sti og redekasser kan også gøres på flere måder. På Ørstedgård Svineproduktion er redekasserne bygget op af funda-blokke, og det er langt det billigste. Men kniber det med areal eller med at overholde tre meter-kravet, kan panelinventar være en løsning.

Ombygningen på Ørstedgård sker uden stop i produktionen. Det sikres ved at sælge nogle syv kilos-grise, hvorefter polte kan flyttes til klimastald på en anden ejendom.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle